Nyt studie: Medicinsk cannabis lindrer og gør hjernen kvik

Når patienter begynder på medicinsk cannabis, fungerer en central del af hjernen bedre efter tre måneder.

Sådan lyder den overraskende melding fra den amerikanske hjerneforsker Staci Gruber fra Harvard Medical School. Det skriver Videnskab.dk.

Meldingen skal tages med forbehold, for den kommer på baggrund af et lille pilotstudie, der er en del af et langt større forsøg.

Forbedrer kognitive evner
Men studiet i sig selv viser, at 11 nye brugere af medicinsk cannabis efter tre måneder er hurtigere i en række test af kognitive funktioner, ligesom patienterne har sænket deres forbrug af antidepressiv og smertestillende medicin kraftigt. Deltagerne i studiet beretter, at de har det bedre og føler mindre smerte og derfor kan tænke klarere.

Patienternes hjerner minder efter tre måneders brug af medicinsk cannabis mere om hjerner hos raske mennesker, end de gjorde, inden forsøget gik i gang, melder Staci Gruber, som har fremlagt resultaterne på en stor videnskabskonference i Boston.

- Patienterne føler, at de har det bedre, og de er bedre til at udføre funktioner i forreste del af hjernen, som er særlig påvirkelig ved udsættelse for cannabis. Vi skal huske, at det er en lille sample, men det her er virkelig forbedringer, som viser, at stoffer i cannabis muligvis forbedrer kognitive evner, siger lektoren ifølge Videnskab.dk.

Selvom resultaterne skal tages med en række forbehold, så giver de lidt værdifuldt input på et område, som i den grad mangler forskning.

Læs: Misbrugsbehandling for unge på vej

Virkeligheden er løbet fra videnskaben
Videnskabens kendskab til effekterne af medicinsk cannabis er nemlig yderst begrænset, og forskerne halser bagefter i en verden, hvor 28 amerikanske stater og en række lande som Canada, Uruguay, Portugal og Holland har tilladt medicinsk cannabis.

Senest har Folketinget besluttet, at visse danske patienter – herunder patienter med kroniske smerter eller bivirkninger af kemoterapi – fra 1. januar 2018 og fire år frem på forsøgsbasis får lov at blive behandlet med mere uforarbejdet cannabis, end det er tilladt i dag. I dag må læger kun udskrive medicin baseret på cannabis.

Det er sjældent, at man sender et lægemiddel på markedet, uden at det først er gået igennem de klassiske faser for godkendelse, hvor det bliver testet på først dyr og siden mennesker for at være sikker på, at det virker og ikke har alt for alvorlige bivirkninger.

I tilfældet med cannabis er det noget helt andet. Her er patienterne nærmest ét stort omvandrende laboratorium, som forskerne forsøger at hive oplysninger ud af for at blive klogere på, hvad der foregår. Undervejs vælter det rundt med rygter, påstande og patienterfaringer, som gør indtrykket af cannabis’ effekt meget mudret.

- Virkeligheden er løbet fra videnskaben. Vi har meget få empiriske data. Vi har kritisk brug for flere studier, konstaterer Staci Gruber.

De første rigtigt solide langtidsstudier af patienter på medicinsk cannabis er ført ved at gå i gang. Staci Grubers er ét eksempel. Hun og kollegerne fra Harvard Medical School har fulgt patienter i et år, før de begyndte at bruge medicinsk cannabis mod bl.a. smerter, angst, PTSD, søvnproblemer, kræft og angst. Planen er at følge deltager i op til to år, efter at de er begyndt på medicinsk cannabis.

Læs: Nyt våben mod narkosmuglere: Kropsscanner og afføringsmiddel