Annonce
Nyt projekt: Tusindvis af unge får kompetencer i psykisk førstehjælp
Gennem de næste fire år vil tusindvis af unge blive trænet i psykisk førstehjælp. Det skal blandt andet være med til at reducere landets høje selvmordsrate.
Hvad siger man til en ven, der er selvmordstruet?
Annonce
Det er blot en af mange problemstillinger, som tusindvis af grønlandske unge vil blive trænet i at håndtere gennem de næste fire år. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Ungdommens Røde Kors, der er gået sammen med KRK-INUA om at lave kurser i psykisk førstehjælp for unge i hele landet.
Projektet har for nylig fået en bevilling fra Nordea-fonden på knap seks millioner kroner og yderligere seks millioner kroner fra Nordatlantpuljen.
- Det er utrolig vigtigt, at vi kan få støtte til vores fælles og meget ambitiøse projekt, for der findes stort set ikke andre civilsamfundsprojekter, der skal styrke den mentale sundhed og trivsel blandt unge i Grønland, siger Jonas Wiederholt Larsen, der er landsforperson i Ungdommens Røde Kors.
Psykisk krise eller mistrivsel
En udtalelse, som bakkes op af Erni Kristiansen, projektleder i KRK-INUA. Han mener, der er stort behov for, at de unge kan psykisk førstehjælp.
- Rigtig mange grønlandske unge har det svært. Det viser blandt andet de alt for høje selvmordsrater blandt unge i landet. Men unge er samtidig de allerbedste til at hjælpe hinanden og er en enorm ressource i kampen mod mental mistrivsel.
- Det kræver bare, at de får de rigtige værktøjer, tilføjer han.
Psykisk førstehjælp er en metode, som giver helt almindelige mennesker redskaber til at hjælpe medmennesker i psykisk krise eller mistrivsel.
- De unge er hverken psykologer eller terapeuter. De skal hverken rådgive eller behandle. Men de er som regel de første, der opdager, når deres kammerater har det svært, siger Erni Kristiansen.
Og forklarer, at de skal lære, hvordan man reagerer på det, og hvordan men henviser til professionel hjælp, når det er nødvendigt.
Understreger behovet
I september 2022 udkom Qamani-rapporten fra Børnetalsmanden i Grønland, hvor mere end 100 unge giver deres bud på, hvordan man kan reducere landets høje selvmordsrater.
Her peger de unge netop på, at de har brug for redskaber til at hjælpe hinanden:
- De unge ønsker værktøjer til, hvordan de kan snakke med deres venner, der er kede af det eller har selvmordstanker, står der blandt andet i anbefalingerne.
En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kun 15 procent af de unge i Grønland, der har forsøgt at begå selvmord, har fået hjælp af en psykolog. I stedet vender de unge sig ofte mod deres venner og familie, når de har det svært.
Det understreger netop behovet for dette projekt, påpeger Erni Kristiansen.