medier
Nyt magasin på gaden
Magasinet ’TIMIuna’ bliver udgivet i hele landet
Et nyt magasin om sport og krop bliver nu udgivet i hele landet. Navnet er ’TIMIuna’ (på dansk: Det er kroppen).
- Det første nummer af TIMIuna udkommer i december og har blandt andet interviews med sportsudøvere, som vi har i Grønland. Vores egen diætist, der stadig er bosiddende i Danmark for at tage en diætistuddannelse, Michala B. Hansen, er TIMIunas kost- og madrådgiver, oplyser ansvarshavende redaktør Maren-Louise P. Kristensen.
Ifølge hende bliver TIMIuna ’det nye spejl af sportsverdenen i Grønland’, hvor børn og unge kan møde forbilleder, som de kan se op til.
- Idéen til TIMIuna kom, da vi ikke havde flere sider at gøre godt med i november-udgivelsen af ’ANU UNA’. Vi fandt ud af, at der er flere emner, vi kan bringe op, og mange historier om kroppen fra sportsudøvere er interessante, siger Maren-Louise P. Kristensen, der er ejer og udgiver af de to magasiner ANU UNA og TIMIuna.
Planen er at udgive TIMIuna hver anden måned.