Nyt dokument i boligsag: Så stort er million-underskuddet på lejemål

Onsdag har Selvstyret offentliggjort flere dokumenter vedrørende den såkaldte boligsag i Kommuneqarfik Sermersooq. Det har været efterspurgt af blandt andre kommunen og politikeren Asii Chemnitz Narup, der har ønsket at vide mere om baggrunden fra Tilsynsrådet beslutninger i sagen.

Dokumenterne er blandt andet en række advokatnotater og oplæg, som Kommunernes Tilsynsråd har truffet deres beslutning på. Heriblandt er der et notat udarbejdet af en revisor om økonomien en række erhvervslejemål, som kommunen har indgået.

Gennemgangen af lejemålene viser, at de hver især giver et stort millionunderskud i den periode, de løber.

Revisoren er gået i dybden med følgende fire lejemål og her er et uddrag af konklutionen:

• 23 boliger beliggende på Equalugalinnquit. Da lejeudgiften er pristalsreguleret kan det samlede driftsunderskud i perioden 2017-2027 beregnes til at udgøre ca. 15,8 mio. kr. med tillæg af driftsomkostninger. Lejeindtægterne udgør 505,88 kr/m2 og erhvervslejeudgiften udgør 1065,18 kr/m2 (pristalsreguleret).
• 58 boliger - Kissarneqqortuunngaq. Da lejeudgiften er pristalsreguleret kan det samlede driftsunderskud i perioden 2019-2027 beregnes til at udgøre ca. 29,2 mio. kr. med tillæg af driftsomkostninger. Lejeindtægterne udgør 804,37 kr/m2 og erhvervslejeudgiften udgør 1.724,67 kr/m2 (pristalsreguleret).
• 18 boliger i en nyopført bygning - Kujallerpaat - Da lejeudgiften er pristalsreguleret kan det samlede driftsunderskud i perioden 2017-2027 beregnes til at udgøre ca. 20,9 mio. kr. med tillæg af driftsomkostninger. Lejeindtægterne udgør 501,11 kr/m2 og erhvervslejeudgiften udgør 1540,76 kr/m2 (pristalsreguleret).
• 10 boliger - Qunguleq - Da lejeudgiften er pristalsreguleret kan det samlede driftsunderskud i perioden 2017-2027 beregnes til at udgøre ca. 12.4 mio. kr. med tillæg af driftsomkostninger. Lejeindtægterne udgør 636,26 kr/m2 og erhvervslejeudgiften udgør 1.629,27 kr/m2 (pristalsreguleret).

Gennemgangen viser, at den husleje Kommuneqarfik Sermersooq får ind dækker mellem en tredjedel og halvdelen af den leje, som kommunen skal betale.

- Mere rentabelt at købe

Revisoren har kigget på i alt ni lejemål, som kommunen har indgået, og han anslår, at kommunen har et årligt underskud på 12,75 millioner kroner årligt på kontrakterne. Der kommer dog flere driftsudgifter oven i det beløb, som kommunen skal betale, og da erhvervslejeudgifterne er pristalsreguleret, vil underskuddet vokse frem til udløbet af lejemålene, typisk i 2027.

Revisoren konkluderer desuden, at det ville have været mere fordelagtigt for kommunen at købe boligerne, hvis kommunen havde økonomi til det:

- Det bemærkes, at erhvervslejen i gennemsnit udgør ca. 5,8% af den optionspris der er på de pågældende ejendomme. Hvis Kommunen havde haft likviditet til at købe ejendommene (eventuelt ved et lånefinansieret køb), ville det have været mere rentabelt med det nuværende renteniveau, står der i notatet fra revisor Jan Nygaard fra revisionsfirmaet Beierholm. De øvrige dokumenter Selvstyret har offentliggjort om sagen kan læses her.

Tilsynsråd gav kritik

Det var 9. november i år, at Tilsynsrådet udtalte kritik af Kommuneqarfik Sermersooq og udstedte et påbud om, at kommunen skal stoppe med at leje boliger af private investorer og genudleje dem med underskud til borgere.

Kommunen har sagen igennem fastholdt, at man mener, at ordningen er lovlig, og at det har været en god måde at skaffe boliger til nogle af de mange borgere på det kommunale boligselskab Iserits venteliste. Det er ifølge kommunen også en bekostelig affære for kommunen selv at bygge boliger og leje dem ud. Dette giver også underskud, viser kommunen egne beregninger.

I et interview med Sermitsiaq.AG har borgmester Charlotte Ludvigsen (IA) sagt, at boligproblemet er noget af det vigtigste for hende at finde en løsning på i det nye år.

Du kan læse mere om boligsagen her.