Nyt bevis for rekordstort krater i Vestgrønland

I årevis har forskere diskuteret om den såkaldte Maniitsoq-struktur er resultatet af et ældgammelt meteoritnedslag, eller om den er dannet af jordskælv.

Strukturen er rund og har en diameter på cirka 100 km, skriver GEUS (De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).

Forskere har netop offentliggjort et studie, som underbygger teorien om, at strukturen er et omkring tre milliarder år gammelt krater, der kan have været så stort som 500 km i diameter men er eroderet gennem tiden.

- Hvis det er rigtigt, vil der være tale om Jordens langt største og ældste kendte kraterstruktur dannet ved et gigantisk meteoritnedslag, skriver GEUS om resultaterne.

Har undersøgt krystaller

Ifølge GEUS har forskerne undersøgt mere end 3.400 krystaller af zirkon fra fire store og bekræftede kraterstrukturer dannet af meteoritnedslag.

Til sammenligning har de også undersøgt zirkoner fra to gamle intense jordskælvsområder i Norge og Italien uden meteoritnedslag – og ikke mindst fra Maniitsoq-strukturen i Grønland.

Forskerne har lokaliseret forskelle i krystallerne, så de kan skelne mellem påvirkning fra meteoritnedslag og fra jordskælv.

Verdens største og ældste kendte krater

Adam Garde, emeritusforsker ved GEUS, er en af forskerne bag studiet, og han siger, at Grønland nu med afsæt i geovidenskaben igen kan argumentere for, at verdens største og ældste kendte meteorkraterstruktur ligger i Vestgrønland.

Ifølge Adam Garde vil stedet være af væsentlig geologisk interesse for at forstå Jordens tidlige udvikling og dannelsen af jordskorpen.

- Samtidig har geovidenskaben fået et sikkert metodisk redskab i hænde til identifikation af resterne af meget gamle kratere, skriver GEUS.

Udover Adam Garde består forskergruppen bag resultatet af Leif Johansson, Nynke Keulen, Anja Schreiber og Richard Wirth.