Nye vicedirektører ved GEUS

I begyndelsen af 2008 tiltræder Flemming Getreuer Christiansen og Bjørn Kaare Jensen hver sin stilling som vicedirektør ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

54-årige Flemming Getreuer Christiansen.
56-årige Bjørn Kaare Jensen.
54-årige Flemming Getreuer Christiansen. 56-årige Bjørn Kaare Jensen. 54-årige Flemming Getreuer Christiansen. 56-årige Bjørn Kaare Jensen. 54-årige Flemming Getreuer Christiansen. 56-årige Bjørn Kaare Jensen.
Offentliggjort

Den 54-årige Flemming Getreuer Christiansen kommer fra GEUS, hvor han siden 1992 først har været statsgeolog og chef for den oliegeologiske afdeling ved det daværende Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og senere chef for stratigrafisk afdeling ved GEUS. Han er uddannet geolog fra Aarhus Universitet, hvor han også var stipendiat.

Igennem mange år har Flemming Getreuer Christiansen haft ansvaret for det oliegeologiske arbejde i Grønland for GEUS og samarbejdet med myndighederne. Han har tilbragt mange somre i felten i Grønland og har også et stort kendskab til den internationale olieindustri. I de seneste år har arbejdet med afgrænsning af kontinentalsoklen omkring Grønland og Færøerne været en del af hans ansvarsområde.

Han tiltræder stillingen som vicedirektør ved GEUS den 1. januar 2008 med ansvar for koordinering af arbejdet inden for energiråstoffer og mineralske råstoffer.

Den 56-årige Bjørn Kaare Jensen kommer fra en stilling som international chef for Obicon. Han er uddannet mikrobiolog fra Københavns Universitet med en stor erfaring indenfor jord- og grundvandsområdet.

Tidligere har han arbejdet 10 år som forsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og har derefter været forskningschef for Vandkvalitetsinstituttet (VKI) og senere Dansk Hydraulisk Institut (DHI) i 12 år og har i en del af perioden indgået i VKI's direktion. Bjørn Kaare Jensen har deltaget i udviklingen af virksomheder inden for vandområdet, og i 2004-2006 arbejdede han med opbygningen af miljøområdet i Deloitte. Han har deltaget forsknings- og ledelsesmæssigt i mange internationale projekter og deltaget i EU's forskningskomité- og evalueringsarbejde bl.a. som chairman i Marie Curie-programmet.

Powered by Labrador CMS