Nye skattefradrag kan dræne landskassen

De seneste dages politiske diskussioner om person-, standard- og beskæftigelsesfradrag, som udløste en mistillidserklæring fra Demokraterne mod naalakkersuisoq for Finans og Skatter Pele Broberg, løber op i et anseeligt milliardbeløb.

Overlevede mistillid

Pele Broberg overlevede som naalakkersuisoq med stemmerne 14 mod 13, men han får travlt med at finde ud af, hvor pengene skal komme fra.

Den politiske vilje til at indføre et beskæftigelsesfradrag, der af Naalakkersuisut anslåes at ville koste 300 millioner kroner årligt, er stor, men endnu har man ikke fundet frem til, hvordan man vil finansiere et indtægtstab til landskassen på 1,2 milliarder kroner over en fire-årig budgetperiode, som enhver finanslov skal forholde sig til.

Det samme gælder et bredt politisk ønske om, at udhulingen af standard- og personfradraget skal justeres, så den udhuling, der er sket siden 2005, neutraliseres.

250 millioner kroner årligt

Det vil koste landskassen omkring 250 millioner kroner årligt og dermed én milliard kroner over fire år, hvis standardfradraget skal hæves fra 10.000 til 13.000 kroner og personfradraget fra 48.000 kroner til 63.000 kroner, som er det beløb, som inflationssikrer fradragene i perioden 2005 og frem til 2020.

Et enigt Finans- og Skatteudvalg fastslog i weekenden i en betænkning, at man ønsker at fremme beskæftigelsesfradraget, så det har effekt i 2019, hvilket koalitionsaftalen har lagt op til. På det punkt har naalakkersuisoq for finans og skatter Pele Broberg forklaret, at koalitionen først vil fremføre et forslag om et beskæftigelsesfradrag i 2019.

Samtidig med at politikerne vil sende en skattegave til borgerne via forskellige fradrag, behandler politikerne en lufthavnspakke, der vil koste 3,6 milliarder kroner, hvis man beslutter at bygge 2200 meter lange landingsbaner i Ilulissat og Nuuk og 1500 meter i Qaqortoq.