Aflyste rejser:
Nye regler for forplejning
Som noget nyt er der forskel på, om du har bopæl i Grønland eller ej, skriver Naalakkersuisut.
Fra den 1. januar 2017 overtager Disko Line servicekontraktopgaverne i Sydgrønland, Midtgrønland og Diskobugten. Det betyder også, at der vil gælde nye regler ved forsinkelse og aflysning.
Som noget nyt er der forskel på, om du har bopæl i Grønland eller ej.
Ved forsinkelse og aflysning dækker Disko Line i en række tilfælde omkostninger til overnatning, morgenmad, frokost, aftensmad og transport mellem lufthavn, heliport/afgangskaj og hotel/overnatning – kaldet udgifter til forplejning.
Læs også: Billetter kan købes fra i dag
Udgifter til forplejening dækkes for dig, hvis du er kommet ombord på en båd eller er tjekket ind eller er kommet ombord på en helikopter, og indtil du er nået frem til dit bestemmelsessted inden for Disko Lines servicekontraktruter.
Nu skal der fremvises bopælsattest
Som noget nyt gælder, at hvis forsinkelsen eller aflysningen opstår før rejsens påbegyndelse, dækkes følgende udgifter, ved fremvisning af bopælsattest:
Hvis du er mødt op i Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq, Narsarsuaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat eller Qerqertarsuaq, og Disko Lines servicekontrakt-afgang herfra er forsinket eller aflyst: Din billet hos Disko Line ombookes gratis til den efterfølgende afgang med en ledig plads.
Læs også: Ingen regler for udbud
Hvis Disko Lines servicekontrakt-transport er forsinket, og det medfører, at du mister din videreforbindelse med fly i Aasiaat, Ilulissat, Narsarsuaq, Nuuk, Sisimiut og Manitsoq, dækkes forplejning, indtil du kan komme med en efterfølgende afgang med en ledig plads med samme flyselskab.
Hvis din billet til viderforbindelsen med fly fortabes eller ikke gratis kan ændres til den efterfølgende afgang, dækker Grønlands Selvstyre omkostningerne til ombooking eller køb af ny billet til dit bestemmelsessted i Grønland eller til din første destination i Island eller Danmark. I sådanne tilfælde skal du bede Disko Line om en voucher. Du skal herefter vise voucheren og din tabte billet til Mittarfeqarfiits medarbejder i lufthavnen, som vil hjælpe med at få ombooket eller bestilt en ny billet, til den næste afgang med en ledig plads med samme flyselskab.
Læs også: Naalakkersuisoq: Vi har fundet den billigste løsning
Ved forsinkelse med den øvrige flytrafik frem til Aasiaat, Ilulissat, Narsarsuaq, Nuuk, Sisimiut og Manitsoq, som gør, at du mister din videreforbindelse i Disko Lines Servicekontrakt-rutenet: Din billet hos Disko Line ombookes i disse tilfælde gratis til den efterfølgende afgang.
Brug sullissivik.dk
Husk derfor altid din bopælsattest på rejsen.
Hvis du har fast bopæl i Grønland, kan du gratis hente en bopælsattest på www.sullissivik.gl. Du kan også få din bopælsattest hos din kommune ved henvendelse i borgerservicecentret eller på bygdekontoret, men der opkræves typisk et ekspeditionsgebyr.