Nye målinger afslører: Nordøstgrønland taber langt mere is end troet
Det samme gør sig formentlig gældende for andre steder også, fortæller forskere bag nyt studie. Data fra GPS-stationer flere hundrede kilometer inde på indlandsisen giver den mest robuste viden, vi har om afsmeltningen så langt inde på land.
Vandet fra en stor og central strøm af is i Nordøstgrønland er de seneste 20 år begyndt at fosse hurtigere og med tiltagende mængder vand fra Grønlands indlandsis og ud i havet.
Konsekvenserne af den accelererende isstrøm fra området har hidtil været ukendte.
Nu bidrager et dansk forskerhold med nye og uset præcise detaljer om, hvordan denne afsmeltning spænder af - og hvordan det vil bidrage til den globale havstigning i fremtiden. Det skriver Videnskab.dk.
Og resultaterne er ikke opløftende:
Den Nordøstgrønlandske Isstrøm vil alene bidrage til, at verdenshavene stiger med mellem 13,5 og 15,5 millimeter frem mod 2100, anslår forskerne i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature.
De 15,5 millimeters havstigning svarer til, hvad hele Grønlands indlandsis har bidraget med de seneste 50 år, og er en seksdobling af afsmeltningen fra området i Nordøstgrønland end, hvad tidligere modeller har antaget
- Inden vi lavede vores målinger, havde jeg gættet på, at Den Nordøstgrønlandske Isstrøm ville miste omtrent 50 procent mere is, end hvad der tidligere var målt, fordi vi vidste, at det var underrapporteret, siger studiets førsteforfatter, professor Shfaqat Abbas Khan, til Videnskab.dk.
- Men en seksdobling er meget markant.
Afsmeltning vil også være undervurderet andre steder. Afsmeltningen fra området er med andre ord blevet voldsomt undervurderet.
Og det samme gælder sandsynligvis for mange andre steder på kloden end Den Nordøstgrønlandske Isstrøm:
- Nordøstgrønland er bare ét eksempel på et område, vi har kigget på med vores nye metode, lyder det fra Shfaqat Abbas Khan.
- Der vil formentlig være en masse andre steder, som vi også har underestimeret meget kraftigt, tilføjer forskeren, der er professor ved DTU Orbit på Danmarks Tekniske Universitet.
Hvis andre målinger fra andre steder er lige så underrapporterede som Nordøstgrønland, vil havniveauet med al sandsynlighed været steget med over en meter før 2100, vurderer Shfaqat Abbas Khan.
Kan ‘tipping point’ være nået for Grønland?
Studiet begejstrer geolog og klimaforsker Vivi Kathrine Pedersen, der ikke været involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk:
- Det er virkeligt et vigtigt, robust og unikt studie. Og det er netop sådan nogle studier, vi har brug for, hvis vi skal reducere usikkerheden i vores viden om fremtidige havstigninger og vores klimamodeller helt generelt, siger Vivi Kathrine Pedersen, der også forsker ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet
Hun mener ikke, at det er usandsynligt, at afsmeltningen andre steder i Grønland kan være undervurderet:
- Det her studie kunne pege i retning af, at man når de klimatiske tipping points i Grønland hurtigere, end vi havde regnet med. Eller at de rent faktisk er nået, fortæller geologen.
Et klimatisk ‘tipping point’ referer til det punkt, hvor en proces - i dette tilfælde afsmeltningen af indlandsisen - er eskaleret og har passeret en grænse, hvorefter processen ikke kan bremses.
Kan det bremses?
Men kan vi rent faktisk gøre noget for at bremse de hurtigt-smeltende poler?
- Hvis man skal gøre noget, så skal man gøre det hurtigere. I det her studie, kan vi se, at systemerne bliver ved med at kollapse. Det handler om at reducere CO2-udledningen i atmosfæren hurtigste muligt, lyder budskabet fra Shfaqat Abbas Khan.
Professoren tror dog ikke på, at afsmeltningen af Grønlands indlandsis kan bremses i dette århundrede.
- Det, der sker i Nordøstgrønland, er i gang. Det er enormt svært at bremse afsmeltningen, selv hvis vores nettoudledning af CO2 rammer nul.
-mMen vi har en masse store gletsjere i Antarktis, hvor afsmeltningen ikke er accelereret endnu, men hvor vi antager, at det kommer til at ske i en nær fremtid. Det kan få en stor betydning. Så det skal vi have fokus på at få bremset, siger Shfaqat Abbas Khan til Videnskab.dk.
- Vi håber i nær fremtid at kunne få støtte til at lave tilsvarende arbejde for hele Grønland og Antarktis, så vi kan få mere realistiske estimater af de to iskappers bidrag til havniveaustigninger frem mod år 2100.