Forsyninger

Nye hunde til Siriuspatruljen

Sommeren er kort i Nordøstgrønland, og lige nu bliver det gode vejr blandt andet brugt til at lægge depoter ud til Siriuspatruljen og fragte friske slædehunde rundt i afkrogene af Kongeriget

Slædehundene bliver sejlet ud til Knud Rasmussen.
De nye slædehunde tog turen fra Ittoqqortoormiit til Daneborg i stiv arm.
Slædehundene bliver sejlet ud til Knud Rasmussen. HDMS, Knud RasmussenDe nye slædehunde tog turen fra Ittoqqortoormiit til Daneborg i stiv arm. HDMSSlædehundene bliver sejlet ud til Knud Rasmussen. HDMS, Knud RasmussenDe nye slædehunde tog turen fra Ittoqqortoormiit til Daneborg i stiv arm. HDMSSlædehundene bliver sejlet ud til Knud Rasmussen. HDMS, Knud RasmussenDe nye slædehunde tog turen fra Ittoqqortoormiit til Daneborg i stiv arm. HDMS
Offentliggjort

Inspektionsfartøjet Knud Rasmussen er netop nu en del af den større årligt tilbagevendende operation, der skal genforsyne de depoter som Siriuspatruljen er afhængige af på de flere tusinde kilometer lange slædepatruljer den kommende vinter.

Der sejles forsyninger, som kul, mad til mennesker og hunde, brændstof, lidt læsestof og meget mere ud til de interimistiske hytter og depoter, som ligger ved kysten.

Læs også: Sirius-slædehold udsat for ulykke

- Vi sørger også for at lave det mest nødvendige vedligehold imens vi er inde ved hytterne, så de er klar til vintervejret, forklarer Henrik Manø, der er chef for inspektionsfartøjet Knud Rasmussen.

I år har den logistiske operation også inkluderet en lidt usædvanlig last i forhold til tidligere år;

- Vi har haft to medlemmer af Siriuspatruljen med til Ittoqqortoormiit, hvor de har udvalgt otte nye hunde som erstatning for de hunde, der desværre døde i et sneskred under en patrulje tidligere på året, skriver forsvaret.dk.

De otte hunde er vante til at være udendørs året rundt, så de blev transporteret på helikopterdækket, og kom kun indenfor i gummibådshangaren, da skibet blev kaldt på redningsmission i dårligt vejr undervejs til Daneborg. De ti graders varme i gummibådshangaren var dog mere end hundene brød sig om, så de kom ud igen, så snart forholdene var til det.

Powered by Labrador CMS