Nye DNA-regler kan hjælpe i jagten på seksualforbrydere
14 år efter det danske politi fik opdateret reglerne for at tage DNA-prøver, får nu også politiet i Grønland de samme muligheder.
Politiet skal have bedre muligheder for at tage DNA-prøver af personer, der er mistænkt for grov kriminalitet. Denne ændring af retsplejeloven er der bred opbakning til i folketinget.
Dette kan blandt andet hjælpe med opklaringen af voldtægter og seksuelle overgreb.
- Regeringen har stort fokus på retssystemet i Grønland, og det er netop derfor, at regeringen har fremsat et lovforslag, der har til formål at styrke justitsområdet i Grønland, siger justitsminister Nick Hækkerup (Soc).
- Med lovforslaget vil vi blandt andet give politiet bedre efterforskningsmuligheder ved at indføre mere tidssvarende regler for at udtage dna-prøver i sager om eksempelvis seksuelle overgreb.
Politiet får med forslaget mulighed for at tage spyt- og blodprøver af personer mistænkt for grov kriminalitet.
De to grønlandske folketingsmedlemmer bakker op om forslaget.
- Dette er med til at sikre hjælp til ofre for seksuelle overgreb, og det skal derfor ses i sammenhæng med Naalakkersuisuts strategi mod ovegreb, kaldet Killiliisa, Lad os sætte Grænser, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam (S) under behandlingen af forslaget.
Også Aaja Chemnitz Larsen (IA) glæder sig over, at forslaget støtter indsatsen mod seksuelle overgreb.
Lovopdateringer går langsomme
Retsplejeloven skal også ændres på to andre punkter. Det skal gøre det muligt at benytte lydoptagelser i retten. Derudover bliver det muligt at ansætte en ekstra dommer ved landsretten, så det bliver to i stedet for kun én.
- Inuit Ataqatigiit glæder sig over regeringen tager initiativ til forbedringer, der styrker justitsområdet i Grønland. Det er ikke nogen hemmelighed, at justitsområdet i Grønland har behov for en løbende og systematisk opgradering. Det er et fælles arbejde, som vi i disse år er godt i gang med, men som vi bestemt er ikke er i mål med, lød det fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
- Hvis vi gør det rigtigt, kan vi fra folketinget sikre, at justitsområdet, som er et dansk ansvarsområde, giver Grønland en retsplejelov vis standard minder mere om det danske, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam.
Den tilsvarende ændring om udtagning af DNA-prøver blev i Danmark gennemført helt tilbage i 2005. Dette gav Aaja Chemnitz Larsen (IA) anledning til nogle kritiske bemærkninger.
- Dele af dette lovforslag er trådt i kraft for mere end 8 og 13 år siden i Danmark, mens først nu med dette lovforslag kan træde i kraft i Grønland. Vi er nødt til at spørge os selv: Hvad er årsagen til rettigheder i Grønland først træder i kraft så mange år efter? Kan vi ændre det her i Folketinget, så skal vi gøre det, fordi det er med til at holde samfundsudviklingen i Grønland tilbage.
Det er så rent faktisk endda 14 år siden ændringen om DNA-prøver blev gennemført i Danmark.