Ny ydelse vedtaget: To partier var imod

Inatsisartut har vedtaget at indføre en jobsøgningsydelse. Demokraatit og Atassut var imod lovforslaget.

Naalakkersuisut har vendt tingene på hovedet i sagen om den nye jpbsøgningsydelse, mener Jens-Frederik Nielsen (D). Demokraatit og Atassut stemte imod ved tredjebehandlingen.
Offentliggjort

Sidste uge færdigbehandlede Inatsisartut to betydningsfulde lovforslag på forårssamlingen.

De to forslag har til formål at reformere reglerne for offentlig hjælp og indføre en såkaldt jobsøgningsydelse, der afløser arbejdsmarkedsydelsen.

Hensigten med reformen er, at øge selvforsørgelsen her i landet. Reformen blev vedtaget af partierne Inuit Ataqatigiit, Siumut og Naleraq.

Demokraatit og Atassut var imod. Det var særligt økonomien i lovforslagene, som partierne havde svært ved at acceptere.

Utilfredshed med økonomien

Ifølge Selvstyrets beregninger vil forslagene koste omkring 17 millioner kroner at gennemføre. Fem millioner kroner vil på den anden side blive sparet, fordi flere ventes at komme i arbejde.

Kort om jobsøgningsydelsen

Satsen foreslås at blive 90 procent af SIK mindstelønnen i de første 26 uger.

Får man jobsøgningsydelse skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet herunder: tage imod relevant anvist job, jobtræningstilbud, opkvalificering (f.eks. PKU), søge relevante stillinger samt overholde indkaldte møder fra Majoriaq, mv.

Hidtil har lønmodtagere ved uforskyldt ledighed med videre under visse betingelser haft ret til arbejdsmarkedsydelse i op til 13 uger. Herefter har borgeren været henvist til at søge offentlig hjælp.

Den nye jobsøgningsydelse vil ikke have nogen tidsmæssig begrænsning, og det er heller ikke et krav, at den ledige er lønmodtager. Det er istedet en betingelse, at den ledige er jobparat.

Jobsøgningsydelsen vil blive reduceret, alt afhængigt af hvor lang tid man har været jobsøgende.

Kilde: Naalakkersuisut

Under debatten gik Demokraatits Jens-Frederik Nielsen naalakkersuisoq Mimi Karlsen på klingen med det spørgsmål:

- Vi kan ikke se, hvordan det kan være en hjælp til samfundet, når forslaget koster penge. Det er helt vendt på hovedet.

- Majoriaq skal også have flere penge, fordi de får ekstra opgaver. En sådan reform bør have til hensigt, at alle skal i arbejde, men det kan jeg ikke se i nærværende forslag, lød det fra Jens-Frederik Nielsen under tredjebehandlingen.

Naalakkersuisoq Mimi Karlsen stod fast på, at selvom forslaget koster penge at gennemføre, så vil det føre til at flere kommer i arbejde på længere sigt, samt at færre kan udnytte systemet:

- Vi bruger mange penge på offentlig hjælp. Med nævnte skridt vil vi komme væk fra, at man kan modtage ydelser i mange år.

- Nogen udnytter systemet i dag. Det vil vi sætter en stopper for, så vedkommende kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi skal også huske, at en person nu får pligter til at søge arbejde, lød det blandt andet fra Mimi Karlsen.

Powered by Labrador CMS