Statusrapport

Ny stor undersøgelse om menneskerettigheder klar

Statusrapport 2014 indeholder en række konkrete anbefalinger til, hvordan samfundet i de kommende år kan være med at forbedre forholdene for særligt udsatte grupper

Genrefoto
Offentliggjort

Institut for Menneskerettigheder har sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder udarbejdet en statusrapport på menneskerettighedssituationen i Grønland anno 2014. Undersøgelsen indeholder syv overordnede temaer, som er gennemgået i samarbejde med organisationer i Grønland.

De menneskeretslige udfordringer, der undersøges i rapporten, er gennemførelse af menneskeretten, børn, handicap, retssikkerhed, udbredelse af menneskerettighederne i Grønland, uddannelse og udvindingsindustrien.

En række konkrete anbefalinger
I den forbindelse skriver formanden for Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Aaja Chemnitz Larsen, i en pressemeddelelse:

- Statusrapport 2014 indeholder en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi i de kommende år kan være med at forbedre forholdene for særligt udsatte grupper såsom børn og personer med handicap. Endelig giver statusrapporten en række anbefalinger til, hvordan for eksempel menneskerettigheder kan styrkes i forhold til kommende råstofaktiviteter.

Fortsætter overvågning af menneskerettigheder
Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder vil fremover samarbejde om fortsat overvågning af menneskerettigheder i Grønland. Statusrapporten vil blive opdateret regelmæssigt og udvidet med flere temaer over årene.

Rådet, som har til formål fremme og beskytte menneskerettigheder i Grønland, er meget tilfredse med rapportens udgivelse og håber på, at den vil blive godt brugt som hjælpemiddel både til at formidle og underbygge menneskerettighederne i Grønland.

Læs den nye statusrapport om menneskerettigheder her

Powered by Labrador CMS