skakfestival

Ny skakfestival i Nuuk

Den islandske skakklub Hrókurinn holder den årlige Air Iceland Fest i Nuuk

Den islandske skakklub holder den årlige Air Iceland Fest i Nuuk Hrókurinn
Offentliggjort

Skakklubbeb Hrókurinn holder den årlige Air Iceland Fest i Nuuk, dagene 29. maj til 5. juni i samarbejde med Nuuk Skakklub og islandske og grønlandske firmaer, hvorfestens overskrift er: Vi er en familie - Gens Uno Sumus.

Festens højdepunkt er Skakmesterskaberne i Nuuk, som foregår i Nuuk Center, onsdag den 31. maj.

- Alle er velkomne til at deltage i skakmesterkaberne og alle deltagere får anerkendelse, oplyser arrangørerne.

Skakfestivallen kickstartes i Nuuk Center den 30. maj, hvor der vil være masseskak med Hrókurinns vicepresident, Róberts Lagerman.

Ikke kun om skak
- Vi møder op med glæde og venskab som fyrtårn, og vi glæder os til at møde vores venner i Nuuk, siger klubformand Hrafn Hrafn Jökulsson.

Han siger, at Hrókurinns fester ikke drejer sig kun om skak, men først og fremmest glæden ved at mødes med hinanden her ude i Nordatlanten.

- Hrókurinns motto er: Vi er en familie og alt vores arbejde er i denne ånd. Grønlændere er vores nærmeste samarbejdspartnere og venner og det er vidunderligt at være med og opbygge venskabet mellem disse to lande via de unge - fremtidens folk her ud i Nordatlanten. Island og Grønland har mange ting fælles som ligestillede og venner og vi kan lære mangt og meget fra hinanden, lyder det fra den islandske skakklub.

Udover skakbegivenhederne i Nuuk Centeret vil Hrókurinns medlemmer besøge PITU børnehjemmet, arresten, alderdomshjemmet og flere steder i Nuuk.

Powered by Labrador CMS