Ny rapport: Klimaforandringerne kan påvirke vores børns helbred i fremtiden

Et barn, der bliver født i dag, kommer til at opleve mere sult, flere smitsomme sygdomme og flere helbredsproblemer i sit liv end de nulevende generationer.

Og hvis verden ikke får gjort noget ved de tårnhøje CO2-udledninger, kommer efterdønningerne kun til at blive værre i fremtiden.

Det konkluderer forskning fra 35 internationale forskningsinstitutioner i en ny rapport, der udpensler, hvordan klimaforandringerne kommer til at få store konsekvenser for fremtidens generationers helbred, skriver Videnskab.dk.

Forskerne bag den store rapport kræver derfor også, at de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne kommer på agendaen ved næste måneds COP25-møde.

- Børn er specielt sårbare overfor de helbredsrisici, der følger med klimaforandringerne. Deres kroppe og immunforsvar er stadig under udvikling, og det gør dem mere sårbare overfor sygdomme og miljøforurening. Ydermere kan de skader, som man får påført i barndommen, komme til at påvirke helbredet resten af livet, fortæller en af forskerne bag rapporten, læge Nick Watts, i en pressemeddelelse.

Nick Watts er direktør for The Lancet Countdown on Health and Climate Change, der hvert år laver en omfattende analyse af, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for menneskers helbred.

Den nyeste rapport er netop publiceret i The Lancet.

Rapporten måler på 41 punkter

Rapporten kigger på 41 målepunkter, der giver et indblik i, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for menneskers helbred.

Fire centrale punkter er:

• Høstudbytte – adgangen til mad

• Spredning af farlige sygdomme
• Luftforurening
• Naturkatastrofer

Zoomer man ind på adgangen til mad, er potentialer for dyrkning af afgrøder generelt en svær størrelse at forholde sig til, fordi der også er potentialer for at forbedre landbrugsproduktionen gennem teknologi og arbejde med forskellige sorter af afgrøder.

Sådan siger professor Jørgen E. Olesen, der er institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, der ikke har deltaget i arbejdet omkring den nye rapport, men han har læst den og forsker selv i fremtidens afgrøder.

- Det ser faktisk ikke så godt ud, og problemerne er især knyttet til nogle specifikke steder i verden, specielt i Afrika, som i forvejen er fødevareusikre, og hvor fattigdom er et problem. De kan ikke bare importere fødevarer fra andre dele af verden, når tørke ødelægger deres egne, siger Jørgen E. Olesen.

Forskeren pointerer, at et land som Danmark ikke bliver direkte ramt på fødevareproduktionen af klimaforandringer. Vi kan derimod godt komme til at stå over for moralske og politiske problemstillinger.

Richard Horton, chefredaktør på The Lancet og læge, kalder i pressemeddelelsen klimakrisen en af de største trusler mod menneskers helbred i dag, men at verden stadig mangler at se et svar fra politikerne.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvordan opstår et kuglelyn?

Katten mjaver næsten kun for dig - og du kan blive bedre til at forstå den