Ny lov: Rådgivervirksomheder øjner muligheder

Folketinget vedtog 11. juni følgeloven til den grønlandske storskalalov. Dermed er juraen om udlændinges opholds- og arbejdstilladelser på plads for store storskalaprojekter herhjemme.

Den nye lov skaber håb om flere opgaver for danske rådgivervirksomheder i Grønland, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) fortæller adm. direktør Henrik Garver, at man har fulgt processen omkring storskalaloven og følgeloven, som foreningen er meget positiv omkring.

- Der er ikke noget, der er begyndt at røre på sig endnu, og der kommer nok til at gå noget tid, før det sker, men vores forventninger er, at det medfører et investeringsbehov og dermed behov for rådgivning, siger han til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Henrik Fenger Jeppesen er adm. direktør i Rambøll Grønland, der er den næststørste lokale rådgiver herhjemme. Han mener ikke, storskalaloven på nuværende tidspunkt ændrer så meget.

- Vi er her allerede, så for os er der ikke den store forskel. Storskalaloven ændrer ikke så meget i forhold til vores aktiviteter, men forhåbenligt vil storskalaloven betyde at der sættes gang i flere store infrastrukturprojekter, siger han til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Læs: Nu skal storskalaloven blåstemples

Storskalaloven strammet i efteråret
Storskalaloven blev oprindeligt vedtaget i december 2012 og bliver betegnet som den mest betydningsfulde lov siden indførelsen af selvstyret.

Efter Inatsisartut-valget i marts 2013, hvor formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut kom til magten, blev der arbejdet på at stramme storskalaloven.

Efter præcisering af udenlandske arbejderes rettigheder og arbejdsgivernes forpligtelser blev storskalaloven enstemmigt vedtaget i Inatsisartut i efteråret.