Ny kurs i ældrepolitikken
Flere ældre bor på ældreinstitutioner i forhold til de nabolande, vi normalt sammenligner os med. Det skal der laves om på, mener Naalakkersuisut.
De kommende årtier byder som bekendt på en betydelig stigning i antallet af ældre og dermed også stigende udfordringer for velfærdssamfundet. Derfor er der behov for at tænke anderledes.
Sådan lyder budskabet fra Martha Lund Olsen, naalakkkersuisoq for familier, ligestilling og sociale anliggender. Meldingen kommer forud for en forespørgselsdebat på tirsdag i Inatsisartut, hvor Hans Enoksen fra Partii Naleraq ønsker en debat om, hvordan Selvstyret og kommunerne fremover mest hensigtsmæssigt kan samarbejde om planlægningen af alderdomshjem og ældreboliger.
Martha Lund Olsen slår fast, at byggeri af alderdomshjem ikke er den eneste løsningsmodel.
– I forbindelse med Naalakkersuisuts arbejde har vi konstateret, at betydeligt flere af vore ældre bor på ældreinstitution i forhold til de nabolande, vi normalt sammenligner os med. De har valgt at visitere i en mindre grad til ældreinstitutioner på grund af de samfundsmæssige omkostninger. Vi vil i højere grad tilskynde til en lignende praksis.
– Dette gælder også udnyttelsen af ældreinstitutionspladser, da en del af pladserne anvendes af handicappede borgere under 65 år. Men de har behov for særskilte løsninger tilpasset denne gruppe, siger Martha Lund Olsen, som foreslår, at kommunerne begynder at orientere sig mod alternative boformer på ældre- og handicapområdet, hvor borgerne kan blive længere i eget hjem.
– Det kunne være ældrekollektiver, ældrevenlige samt handicapvenlige boliger. I sidste ende vil fleksible løsninger som disse være til gode for både vores borgere og billigere for samfundet, siger Martha Lund Olsen.
Ældreområdet er et kommunalt område, hvor Naalakkersuisut kan yde op til 50 procent i tilskud til opførsel af ældreinstitutioner.