konkurrence

Ny konkurrence om hellefisk

Naalakkersuisut giver tilladelse til indsættelse af indhandlingskib ved Upernavik

Fiskerne ved Upernavik får snart valgmulighed for indhandling af hellefisk
Offentliggjort

Fiskerne i Upernavik får valgmulighed mellem, hvilket selskab de vil indhandle deres fangst til. Det sker, efter at Naalakkersuisut har udstedt tilladelse til indsættelse af indhandlingsskib til hellefisk ved Upernavik.

Det forrige Naalakkersuisut stoppede muligheden for indsættelse af indhandlingsskibe til hellefisk for at sikre beskæftigelse på land. Nu har Naalakkersuisut ændret betingelser for indsættelse af indhandlingsskibe, der baner vejen for konkurrence i Uummannaq- og Upernavik-området.

- Det vil på længere sigt skabe flere arbejdspladser i fiskeproduktion i Nordgrønland, siger naalakkersuisoq for fangst og fiskeri Karl Lyberth fra Siumut til Sermitsiaq.AG.

Grønlandsk besætning
Kravet for at kunne indsætte indhandlingsskib er, at selskabet skal have en handlingsplan for anlæggelse af produktionsanlæg på land. Det bliver billetten til at kunne få udstedt en midlertidig tilladelse til indsættelse af indhandlingsskib.

Muligheden for indsættelse af indhandlingsskib omfatter også fiskeri efter krabber. Der er det kravet, at 60 procent af officerstaben på fartøjet skal være grønlandsk, mens resten af besætningsmedlemmerne skal være hjemmehørende i Grønland.

Karl Lyberth fortæller også, at der allerede er udstedt en tilladelse til indsættelse af indhandlingsskib ved Upernavik.

Powered by Labrador CMS