Annonce
Ny havn og vej VVM-godkendt
En ny havn og en 15 kilometer lang vej til Kangerlussuaq er blevet VVM-godkendt.
Naalakkersuisut har godkendt de miljømæssige krav, der skal overholdes i forbindelse med etablering og drift af henholdsvis havn og vej nær Kangerlussuaq.
Annonce
VVM-godkendelsen er givet Qeqata Kommunia, der er bygherre på projektet, hvor havnen skal kunne modtage gods og krydstogtsturister direkte ved kajkant.
Den nye havn ligger cirka 10 kilometer fra den eksisterende havn.
Klagefrist
Nu resterer der seks uger, hvor det er muligt at klage over afgørelsen. En klage skal stiles til Miljødepartementet senest den 7. januar, oplyses det i en pressemeddelelse fra Selvstyret.