Ny forskning: Kemikalie kan få isbjørnes penis til at knække

Det er bestemt ikke altid lige sjovt at være isbjørn.

Isbjørne lever konstant med truslen om klimaforandringer, og i årtier har kemikalier forgiftet deres miljø og føde.

Nu viser ny dansk forskning oveni købet, at nogle af disse kemikalier kan påvirke isbjørnenes sexliv, skriver Videnskab.dk.

Danske forskere fra Aarhus Universitet, Hvidovre Hospital og Naturhistorisk Museum i København har sammen med udenlandske kollegaer fundet en sammenhæng mellem indholdet af kemikaliet PCB i isbjørnenes miljø og penisknoglens knogletæthed.

Læs også hos Videnskab.dk: Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Det kan ifølge forskerne bag opdagelsen gå ud over isbjørnenes muligheder for at parre sig.

- Det er klart, at hvis penisknoglen bliver så skrøbelig, at den brækker under sex, vil man formentlig ikke se isbjørnene parre sig derefter. Årsagen er ikke så meget smerten ved en brækket penisknogle, men hvis penis bliver for skæv, kan det gøre det umuligt at gennemføre en almindelig parring, fortæller studiets hovedforfatter, professor Christian Sonne fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Men isbjørnen slipper ikke der.

- Vores undersøgelse viser, at specielt de østgrønlandske isbjørne er hårdt ramt. Her er knogletætheden så lav, når man sammenligner med canadiske isbjørnebestande, at isbjørnene er i risiko for at få decideret knogleskørhed i deres penisknogle, siger Christian Sonne og peger på, at det kan have en negativ indvirkning på bestanden af isbjørne i Østgrønland.

Læs også hos Videnskab.dk: Pokkers: Penis falder af efter sex

Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research.

Isbjørnenes store problem er, at de lever i Arktis, hvor koncentrationen af kemikalier er højere, end mange andre steder på Jorden.

Nordpolen er eksempelvis et af de mest forurenede steder på kloden, til trods for, at det geografisk ligger langt væk fra noget som helst industri, forklarer Christian Sonne.

Det skyldes, at kemikalier, som eksempelvis PCB, bliver frigivet til atmosfæren på vores breddegrader, hvorefter de bliver fragtet med vinden og havstrømme til Arktis, hvor kemikalierne afsættes i havet og bliver optaget i fødekæden.

Læs også hos Videnskab.dk: Se en panda stå på hænder, mens den tisser

Isbjørnene bor dog ikke alene i Arktis. Der bor også mennesker, og inuit lever i høj grad af den samme føde som isbjørnene (sæler), og visse steder spiser man også isbjørne.

Derfor er inuitterne ifølge Christian Sonne formentlig lige så påvirkede af kemikalierne som isbjørnene.

- I Grønland spiser man ikke kun får og grise, som man gør på vores breddegrader. Der spiser man blandt andet sæler, hvaler og isbjørne, som i høj grad er endestationen for alle de kemikalier, der kommer ud i havet. Det gør, at isbjørne og mennesker er samme sted i fødekæden og bliver udsat for de samme typer og mængder kemikalier. Dette, samt ændret livsstil og rygning, er muligvis årsagen til, at vi blandt inuitterne ser en stigning i antallet af folk med eksempelvis sukkersyge og kræft, siger Christian Sonne.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Giftstoffer truer isbjørnenes helbred

Biologer og fangere uenige om antallet af isbjørne