Ny forskning: Isbjørnefangere fra Østgrønland fortæller verden om ændringer i klima

Flere isbjørne tættere på beboede områder, mindre hav is, farligere ture på hundeslæde og meget mere kan læses i en videnskabelige artikel om en interviewundersøgelse fra Grønlands Naturinstitut med isbjørne fangere fra Østgrønland. Artiklen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift 'Frontiers in Marine Science' og har allerede vakt en vis international opmærksomhed.

Studiet fokuserer på de ændringer som isbjørnefangere har oplevet siden en lignende undersøgelse i 1999. I løbet af perioden er havisen skrumpet mærkbart, gletsjerne smelter hurtigere, og højere lufttemperaturer resulterer i stigende luftfugtighed med flere og kraftigere storme. Alle disse faktorer har tilsammen resulteret i, at det er blevet farligere og mere vanskelige at bruge hundeslæden i forbindelse med isbjørnefangster.

- Undersøgelsen dokumenterer lokal østgrønlandsk viden. Den giver os et værdifuldt udgangspunkt til at overvåge isbjørnebestande og fremtidige klimaforandringer i Østgrønland, siger den videnskabelige leder af undersøgelserne, seniorforsker Kristin Laidre, der både er ansat på Grønlands Naturinstitut og på Polar Science Center under University of Washington, USA.

Fangernes deltagelse

I alt 25 isbjørnefangere fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit deltog i interviewundersøgelsen. Alle deltagende fangere beretter samstemmende om klimaforandringer og deres påvirkning af erhvervet som fanger. Havisen lægger sig senere, den er blevet mindre og samtidig tyndere og dermed også farligere at bevæge sig på.

- Næsten samtlige deltagende fangere i undersøgelsen mener, at isbjørnene er begyndt at bevæge sig tættere på byer og bygder i sammenligning med for 10-15 år siden. Fangere fra begge områder – Tasiilaq og Ittoqqortoormiit – beretter om forholdsvis flere isbjørnefangster nær bygderne. Nogle fangere mener, at isbjørne nu opholder sig tættere på beboede områder, fordi havisen er blevet så lille. Andre mener også, at det er mangel på føde, der er årsagen til, at isbjørne i højere grad opsøger beboede områder, fortæller Kristin Laidre.

Fangernes viden giver i bedre biologiske rådgivninger

- Alle de oplysninger, vi fik fra fangere i begge områder, kan bruges til at guide os forskere til mere målrettede videnskabelige undersøgelser og mere robuste rådgivninger og i sidste ende bedre forvaltning af isbjørne på Østkysten ude i fremtiden. Ja, i det hele taget sikre, at lokal viden om sammenhænge i naturen bliver taget i betragtning i forvaltningen og i bevarelsen af isbjørne. Samarbejde med fangere i sådanne sammenhænge er derfor meget vigtig, konkluderer Kristin Laidre.

Interviewundersøgelserne i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit blev gennemført i årene 2014-2015, med hjælp af lokale interviewere. Interviewene var de første skridt i en serie af studier som har til formål, at vurdere status af isbjørne i Østgrønland og i sidste ende rådgive Selvstyret.

Planer omkring isbjørne undersøgelser

- Isbjørnene strækker sig over et så stor område i Østgrønland, at det ville være umulig at finansiere en tælling i dag. Vi mangler desuden viden om bestandenes opdeling. Naturinstituttet er i gang med flere undersøgelser om isbjørnenes udbredelse og biologi i disse år. Formålet med dem er, at samle data til planlægning af en tælling i udvalgte områder i 2021, siger chef for Afdeling for Pattedyr og Fugle på Grønlands Naturinstitut, Fernando Ugarte.

Naturinstituttet er afhængig af yderligere eksterne midler, hvis undersøgelsen af isbjørne i Østgrønland skal fortsætte.