Ny forebyggelse af selvmord: Samfundet skal tale mere om selvmord
Naalakkersuisut står klar med en ny strategi for forebyggelse af selvmord efter den seneste er udløbet for fire år siden. Muligheder for henvendelse og kurser til borgere er i fokus.
Det skal præciceres, at artiklen er skrevet med udgangspunkt i et udkast til selvmordsstrategien, som har været i høring og ikke den endelige strategi (red.).
Den kommende strategi for forebyggelse af selvmord med overskriften Qamani og som skal gælde de frem til 2028 har netop været til høring blandt institutioner og relevante myndigheder.
Udkastet til den nye strategi adskiller sig fra den seneste, der kørte fra 2013-2019 på den måde, at der i den nye ikke er nævnt med et eneste ord, at formålet er at nedbringe antallet af selvmord per år.
Der bliver begået i gennemsnit 43 selvmord per år. Det er ikke lykkedes at nedbringe antallet med den sidste strategi.
Tal om det og lær psykisk hjælp
Til gengæld har udkastet til strategien fokus på flere henvendelsesmuligheder for personer med selvmordstanker, selvmordstruede og pårørende. Samtidig skal strategien bane vej for at italesætte problematikken og aftabuisere selvmord, tanker og forsøg.
- Strategien skal sikre, at alle i samfundet ved, hvor man kan få hjælp, samt at hjælpen er tilgængelig. Formålet er samtidig at sikre, at der er kvalificerede indsatser og lokalt samarbejde til at forebygge selvmord, lyder det.
Strategien lægger op til fem indsatsområder som er:
- Henvendelsesmuligheder
- Psykisk hjælp
- Borgerinddragelse
- Tryghed og trivsel i skoler og ungdomsuddannelser
- Aftabuisering
Korps i lokalsamfund og uddannelser
Statistikken viser, at 56 procent af selvmord bliver begået af børn og unge under 30 år. Som de tidligere strategier for selvmordsforebyggelse kommer skoler og uddannelsessteder derfor igen i fokus.
Lokale korps skal udvikles i hele landet, der kan tage sig af borgere, der mistrives.
Samtidig vil fokus ligge på de unge selv, der ifølge undersøgelser af blandt andre MIO viser, at de selv oplever deres venner mistrives, men som ikke ved, hvordan de skal forholde sig til svære samtaler:
- De unge, som ofte er pårørende og efterladte, efterspørger redskaber til at håndtere de svære samtaler. At kunne tale om de svære ting i livet, som for eksempel kærestesorg, ensomhed, skyld og skam, vil blandt andet være med til at forebygge selvmord og give mod på at handle på livets udfordringer, lyder det i strategien Qamani og fortsætter:
- Derfor skal der udvikles kurser i samarbejde med borgerne med fokus på de behov, som de unge har, når de møder en selvmordstruet ven eller et familiemedlem.
MIO er som den første institution reageret på den kommende strategi og understreget, at der er større behov for psykisk hjælp som forebyggelse for selvmord.
Strategi kan evalueres
Naalakkersuisut og samfundet generelt skal have fokus på at aftabuisere selvmord, selvmordstanker og selvmordsforsøg. Formålet er at forebygge en normalisering af selvmord, og generelt forebygge selvmord ved at tale om det svære emne, som mange i samfundet har oplevet på nært hold.
I arbejdet for at aftabuisere emnet er medierne taget med som et redskab. Naalakkersuisut planlægger at lave retningslinjer for medieomtale om emner, der vedrører selvmordsproblematikken, lyder det.
Til slut understreges det i den nye strategi, at al data i arbejdet om forebyggelse af selvmord skal indlagres. Dette med øje for, at der kan foretages en ekstern afsluttende evaluering af QAMANI-strategien.
- Formålet er at finde ud af, om QAMANI-strategiens ønskede målsætninger er blevet nået og skabe overblik over, hvilke udfordringer det fremadrettede arbejde bør være opmærksomme på, lyder det.
Socialstyrelsen skal lave årlige statusrapporter igennem strategiens virke.