opfiskede kvoter
Ny fiskeripolitik rammer hårdt
Qaasuitsup Kommunia skal nu bruge millionbeløb på sociale ydelser, efter at jollefiskerne har opfisket deres kvote på hellefisk i Diskobugten og Uummannaq
Ophævelse af kvartalskvoter på hellefisk i Nordgrønland bliver nu kritiseret af fungerende borgmester i Qaasuitsup Kommunia Jess Svane fra Siumut. Jollerne har i år fisket efter først til mølle-princippet, der også bliver kaldt olympisk fiskeri. Det bliver betragtet som en stor fejl af Qaasuitsup Kommunia.
Læs: Fabriksarbejdere bliver sendt hjem
Forrige naalakkersuisoq indførte et forsøg kvartalskvoter for jollefiskere for at sikre, at kvoterne strækker sig til hele året. Men det blev afskaffet af det nye Naalakkersuisut, og nu har jollefiskerne opfisket deres kvote for 2013. Royal Greenland bebuder nu fyringer, hvor det forventes, at halvdelen af ansatte på Uummannaq-fabrikken bliver sendt hjem.
Tættere dialog
- Det bliver dyrt for vores kommune, når fabriksarbejderne bliver sendt hjem og henvist til arbejdsløshed. Jeg kan ikke på stående fod ikke nævne konkret tal, men der bliver uden tvivl tale om millionbeløb, siger Jess Svane til Sermitsiaq.AG.
Han ærgrer sig over, at forsøgsperioden med kvartalskvoter for jollefiskere er blevet ophævet.
- Kvartalskvoter for jollefiskere blev indført efter tæt dialog mellem kommunen, Naalakkersuisut og fiskerne. Det blev indført for at sikre kvoter til hele året, der også skulle sikre beskæftigelse. Jeg håber, at kvartalskvoter for jollefiskere bliver genindført, siger Jess Svane.
Han foreslår tæt dialog mellem producenter, fiskere, kommune og selvstyret.
- Vi har oplevet situation utrolig mange gange før. Vi skal have dialog mellem alle parter for at sikre kvoter, der rækker til hele året, og dermed sikre beskæftigelse, siger Jess Svane.