Ny Arktis-chef drømmer om mere overvågning

Flere øjne. Flere ører. Bedre overblik og hurtigere distribution af de indsamlede data om militær og civil aktivitet i Rigsfællesskabets nordligste egne. Kort sagt: Mere overvågning.

Sådan lyder et af de varmeste ønsker fra generalmajor Kim Jesper Jørgensen, der er Danmarks nyudnævnte chef for Arktisk Kommando i Nuuk.

Øget overvågning
Kim Jesper Jørgensen kommer til jobbet fra en central post i Forsvarsministeriet, hvor han har været en del af det igangværende arbejde med at udarbejde en såkaldt Arktis-analyse, der skal udstikke Danmarks kurs i det kolde nord i årene fremover.

Analysen er ikke færdig, og derfor understreger Kim Jesper Jørgensen, at hans personlige præferencer vil være underordnet den politiske proces, der følger i kølvandet på den endelige analyse.

- Vi er jo nødt til at se, hvad der bliver besluttet politisk, når Arktis-analysen foreligger, men det er ikke nogen hemmelighed, at øget overvågning er et tema, der har stort fokus både fra vores og fra de øvrige arktiske nationers side.

Læs: Ny chef for Arktisk Kommando

Radarsatellitter
- Hvordan skulle den overvågning foregå?

- Det mest oplagte overvågningsmiddel er radarsatellitter, som har den fordel, at de dækker meget store områder. Der er en hel del satellitter, som faktisk er kommercielt tilgængelige, hvis man river sit Mastercard igennem, og så er vi jo medlem af ESA (det europæiske rumagentur, red.), der har nogle radarsatellitter, som vi har fri adgang til.

- Hvad med droner?

- De er også en mulighed, men det er ikke helt ukompliceret at flyve med droner i det arktiske område.

- F-16-fly har også været nævnt som en mulighed?

- Jeg kunne sagtens se F-16-fly løse nogle specifikke overvågningsopgaver i det arktiske område. De har nogle sensorer, der er fremragende til det. De har opereret i Arktis før, og danske F-16-fly opererer regelmæssigt fra Island (i air-policing-opgaver, red.), så det kunne jeg sagtens forestille mig.

Læs: Forsvarsministeren udskyder arktisk oprustning

Få bedre adgang til data
- Hvad kunne ellers styrke overvågningen?

- Vi kan blive bedre til at udnytte de oplysninger, vi får. Hvis vi ser noget - et skib eksempelvis - vil det give os en bedre samlet situationsforståelse, hvis den oplysning via nettet distribueres videre til andre brugere i Forsvaret. Og dér kan vi også blive bedre.

I tillæg til det danske forsvars egen kapacitet bør Danmark ifølge Kim Jesper Jørgensen også arbejde på at få bedre adgang til data fra de øvrige arktiske nationer – især USA, Canada, Island, Norge og Rusland.

- Overvågning er faktisk et rigtig godt samarbejdsemne, fordi det giver mening, at nabolande hjælper hinanden med at få et bedre situationsbillede, siger han.

- Gælder det også Rusland?

- Ja, hvis de har noget, de vil give adgang til, så helt sikkert.

Læs: Har hverken træning eller udstyr til Grønland

Potentiel konflikt
Netop Rusland har over det seneste års tid skruet mærkbart op for sin tilstedeværelse i Arktis og afholdt blandt andet sidste forår en øvelse med krigsskibe, ubåde, fly og ikke færre end 38.000 soldater.

Samtidig har flere medier spekuleret i en potentiel konflikt i Arktis, efter at Rusland over for FN's Kontinentalsokkelkommission har indgivet krav på samme dele af havbundsområderne omkring Nordpolen som Danmark og Canada.

Læs: Nato giver grønt lys for mere militær oprustning i øst

Analyse ventes til sommer
- Vi er selvfølgelig opmærksomme på meldingerne om øget russisk aktivitet, men i vores praktiske hverdag oplever vi, at samarbejdet i regi af Arktisk Råd - inklusive Rusland - fungerer rigtig fint, siger Kim Jesper Jørgensen og fortsætter:

- Så Arktisk Kommando har i denne forbindelse ikke ændret på noget af frygt for Rusland.

Regeringens Arktis-analyse skulle oprindeligt have været færdig i efteråret 2014, men ventes nu inden sommeren i år.