alarm

Ny alarm: Søg op i terrænet

Et nyt jordskred kan være på vej. Derfor skal borgerne i bygden Illorsuit hurtigst muligt søge væk fra kystlinjen. Politiet vil evakuere bygden Illorsuit.

Offentliggjort

En ny beredskabsmeddelelse blev udsendt for kort tid siden af politiet, der anmoder om, at pressen bringer følgende:

Alarmen ordret

”Befolkningen i fjordsystemet omkring Uumannaq herunder bygden Illorsuit skal derfor hurtigst muligt søge op i terrænet og holde sig væk fra kystlinjen. Politiet iværksætter nu evakuering af indbygger i Illorsuit.”

Nye oplysninger får politiet til at formode, at nye jordskred lige øst for jordskredet i går kan være på vej.

Politiet beder om arbejdsro, skriver de i beredskabsmeddelelsen.

Travl aften for redningsfolk

De mange redningsfolk, der er i Uummannaq-området får dermed en travl aften/nat med at evakuere bygdens beboere til byen Uummannaq, hvor man må formode at bygdeboerne skal hen. Bygden Illorsuit er mindre beboermæssigt end Nuugaatsiaq, så måske kan aktionen gennemføres hurtigere.

Fire helikoptere

I løbet af søndagen var der fire helikoptere i gang med at evakuere borgerne i bygden Nuugaatsiaq. Tre helikoptere fra Air Greenland og en enkelt helikopter fra Arktisk Kommando.

Politiet oplyser intet om, hvorfra de har fået de nye oplysninger.

Powered by Labrador CMS