Nuummiut vil have vinteren tilbage

Danmark har stjålet vores vinter. Sådan har det lydt i Nuuk gennem længere tid, og det har en gruppe på Facebook taget konsekvensen af.

Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Gruppen hedder 'Please Denmark - stop stealing our snow!!! We want it back...' (Please Danmark, lad være med at stjæle vores sne - vi vil have det tilbage) og har på få dage samlet næsten 400 medlemmer.

Gruppens medlemmer er folk fra Nuuk, 'der ønsker at Danmarks og resten af Europa skal give os vinteren tilbage. Det er simpelthen forkert at de har stjålet vores sne og ladt os tilbage med næsten ingenting...', lyder det fra gruppen.

Siden begyndelsen af januar har vinteren i Nuuk og resten af Vestgrønland været mild og snefattig med temperaturer i gennemsnit på omkring plus-minus 3-4 grader.

Powered by Labrador CMS