Nuuk runder 18.000 indbyggere
Grønlands hovedstad vokser, og det går hurtigt. På kun tre år er indbyggertallet vokset med seks procent. Det oplyser Kommuneqarfik Sermersooq
Hovedstadskommunens borgmester Asii Chemnitz Narup er glad for den positive udvikling.
- Det er dejligt at se den positive vækst i hovedstaden. Vi skal skabe en god fremtid for Nuuk og udvikle den sammen. Jeg byder alle nye borgere velkommen i vores fantastiske by. Flere borgere vælger Nuuk og hvor er det dejligt at se at de er glade for vores by.
Konkurrence
I anledningen af man har rundet 18.000 indbyggere, laver kommunen en konkurrence, og spørger ‘’hvorfor er du glad for at bo i Nuuk? Hvad er det der gør stedet specielt?’’
- Alle der har lyst til at deltage skal tage et billede – enten af sig selv eller deres favoritsted i Nuuk. Herefter skal der tilføjes en kort kommentar om hvorfor du elsker Nuuk samt #iloveNuuk. Der udvælges 5 vindere der hver vinder en BOSE højtaler. Billedet skal sendes til mailen ilovenuuk@sermersooq.gl eller ved at uploade billede på Instagram eller Facebook og bruge #iloveNuuk, skriver Kommuneqarfik Sermersooq.
De fvindere kåres og fejres ved en begivenhed den 14. december. Sidste deadline for at deltage i konkurrencen er 7.december 2018.