Nuuk-gletsjer udgør fare og nyt potentiale

De seneste par år er der begyndt at komme mere og mere is på fjorden. Det er ikke alene en antagelse, det er en realitet. Narsap Sermia, gletsjeren i bunden af Godthåbsfjorden, har i over 150 år været en død gletsjer, altså en gletsjer, der ikke har brudt. Det er den langt fra længere. Alene i løbet af de sidste 10-15 år har gletsjeren kælvet så meget, at den har trukket sig omkring 20 kilometer tilbage.

Det skriver Nuuk Ugeavis.

Nærmere undersøgelse

Den pludselige aktive gletsjer er årsagen til at et forskerhold fra University of Liverpool, i samarbejde med Asiaq, lige nu har iværksat en undersøgelse af hastigheden gletsjeren kælver med. I et PhD studie er det forskeren Dominik Fahrner, der har valgt at beskæftige sig med dette, og projektet er støttet med EPSRC/ESRC midler fra Institute of Risk and Uncertainty.

Time lapse af gletsjeren

I første omgang består undersøgelsen i, at der er opsat et kamera til at skulle skyde en time lapse af gletsjeren. Kameraet skal hver time i et år tage et bilede af gletsjeren. Kameraet er beskyttet af en kapsel, som Asiaq står for. Den er så godt fæstnet til fjeldet, at man fra foto til foto vil kunne måle pixels, så man ud fra dette kan regne på, hvor meget gletsjeren trækker sig tilbage. Der har ikke før nu været lavet mange undersøgelser af denne gletsjer, så holdet fra Liverpool og Asiaq glæder sig til næste år at komme tilbage og kunne downloade data fra kameraet.

Større og flere isbjerge

Ifølge forsker, James M. Lea, ved man med sikkerhed, at gletsjeren blot få kilometer længere inde kan have en højde på op til 2-300 meter, hvilket vil gøre gletsjeren til den største her i landet. Det betyder også, at de afbræk, der vil være fra gletsjeren, vil være væsentlig større end dem, vi ser i dag. Potentielt kan dette udgøre en trussel for skibsfarten til Kapisillit, men også i og omkring Nuuk, da de enorme isbjerge vil flyde ud af fjorden og kan dels komme ind og blokere havnen og i nogle tilfælde også bryde op ud foran Kapisillit og Nuuk, hvilket kan give tsunamibølger mod kysten.

Stort turisme potentiale

– Der er ikke kun farer forbundet med dette. Ved at der vil komme større afbræk, vil dette også betyde, at sejladsen ind mod gletsjeren vil blive nemmere, forklarer James M. Lea.

Der vil ikke være nær så mange små afbræk, som vi ser i dag, og det vil gøre, at turistbåde, på samme måde som i Ilulissat, vil kunne sejle tættere på gletsjeren, og der vil være mere at se på for turisterne. Han skønner dog ikke, at isbjergene vil blive helt af den størrelse, som det ses i Ilulissat, men det kan kun tiden vise.

Positiv betydning for fiskeriet

Hvis der begynder at komme større afbræk fra gletsjeren vil dette komme til at få en positiv betydning for fiskeriet skønner forskerne. Allerede i dag fiskes der hellefisk inde i isfjorden i Nuuk. Men ved, at der kommer større afbræk af isen, vil dette påvirke økosystemet i bunden af fjorden. Ved at ferskvand frigives fra gletsjeren hvirvles bunden op og den indeholder en del mineraler, der vil give et rigt liv omkring gletsjeren. Det vil have en stor betydning for fødekæden for eksempelvis hellefisk men også en række andre fisk og pattedyr som eksempelvis sæler, der lever i vandet.

Lettere adgang til jagt

Lige nu er store dele af den indre fjord blokeret af et hav af små og mellemstore isskosser. Begynder der at komme større afbræk, vil der ikke være den samme mængde små isskosser på fjorden. Det betyder derfor også, at man vil få nemmere adgang til de meget attraktive jagtområder i bunden af fjorden, der i dag kan være svære at tilgå grundet de store mængder is.

Kun begyndelsen

I første omgang har holdet bestående af PhD studerende Dominik Fahrner og glaciolog James M. Lea fra University of Liverpool og Martin Olsen fra Asiaq måtte begynde med at opsætte time lapse kameraet. Projektet vil løbe i fire år, og med denne tidsramme vil forskerne have data nok til at kunne forudsige, hvordan gletsjeren formodes at ville arbejde fremadrettet. James M. Lea lægger dog ikke skjul på, at det ideelle ville være at kunne finde erhvervspartnere, der ville støtte projektet, så der kunne opsættes flere kameraer, der blandt andet kunne vise, hvordan isen, der brækker af, bevæger sig ud af fjorden og hvilke farer dette potentielt kan bringe.

Interesseret i at vide mere

Hovedformålet med undersøgelserne er at gøre alle bedre forberedte på fremtiden. Derfor vil James M. Lea også meget gerne dele ud af, hvilke resultater, der kommer ud af disse undersøgelser. På samme måde vil de meget gerne høre om lokales erfaringer med gletsjeren. Især er forskerholdet interesseret i at høre fra virksomheder, der på sigt kan blive enten positivt eller negativt påvirkede af udviklingen af is situationen omkring Kapisillit og Nuuk. Alle der har input eller blot er interesserede i at vide mere og få løbende information, kan sende en mail til NuukGlaciers@gmail.com

Artiklen stammer fra Nuuk Ugeavis, som du kan få digital adgang til via linket herunder:

Nuuk Ugeavis Uge 32 2017

Klik her for at læse