New York
Nukâka på hektisk pas-jagt
Planlagt arbejds- og kærestetur blev hektisk for parret Coster-Waldau, da det gik op for dem, at Nukâka havde mistet sit pas. En større eftersøgning hos politiet og postvæsenet blev startet blot et døgn før det store stjernedrys i New York, hvor parret var inviteret til
Nikolaj Coster-Waldau stod mandag aften stolt og præsenterede sin smukke grønlandske hustru over for nysgerrige pressefotografer før den store årlige middag ved modedesigneres prisuddeling CFDA Fashion Awards i New York.
- Hold kæft en sindssyg dag, reflekterer Nukâka Coster-Waldau efter den famøse middag, der startede i Københavns postcenter.
For lørdag aften, mens parret pakkede til rejsen søndag, opdagede de, at Nukâkas pas var væk. De ringede til politiet søndag morgen, som oplyste, at hendes pas var fundet og var tirsdag sendt med posten til hjemadressen.
Parret ringer på i nabolaget
- Vi ringede på hos naboer og spurte, om de havde fået fejlpost, men ingen havde fået ekstra post. Niko (Nikolaj) rejste søndag uden mig, fortæller Nukâka Coster-Waldau til Sermitsiaq.AG.
Mandag morgen blev postvæsenet gennemsøgt for pas uden held. Med hjælp fra folk i omgangskredsen og stædighed lykkedes det at få et ekstra pas, fortæller Nukâka Coster-Waldau.
- Politiet anbefalede, at jeg mødte op på borgerservice for at prøve at få udskrevet et nyt pas. Jeg tog min bagage og troppede op på borgerservice, der indhentede særlig tilladelse til et ekstra pas, fortæller skuespillerinden.
Bar et armbånd til 1,5 million kroner
Mandag klokken 13.50 sad hun i et SAS-fly med kurs mod New York. Blot én time før den famøse middag ankom Nukâka til hotellet, hvor hendes mand ventede spændt.
- Jeg har aldrig været så dyr. Jeg havde Jesper Høvrings smukke kjole på, en fin bulet Mulberry-taske, og jeg havde lånt et armbånd til 1,5 million kroner. Jeg kunne have betalt for ombygning af vores hus for de ting, jeg havde på, griner Nukâka Coster-Waldau.
Se billede af Coster-Waldau-parret til kendisfest i New York