Nukissiorfiit: Elværket er udbrændt
Det gamle elværk i Ilulissat er så godt som udbrændt, lyder den triste melding fra Nukissiorfiit
Nukissiorfiits reserveelværk i Ilulissat er stort set udbrændt efter tirsdagens brand.
Onsdag er de ansatte ved at danne sig et overblik over brand- og vandskadernes reelle omfang, men umiddelbart synes skaderne at være omfattende.
Sådan fortæller kommunikationsstrateg hos Nukissiorfiit, Anja Rosa Qvist.
- For borgere i Ilulissat får branden den umiddelbare konsekvens, at det i øjeblikket vil tage længere tid end normalt at genetablere strømforsyningen i tilfælde af strømsvigt. Det skyldes blandt andet, at det styringssystem, der overvågende det gamle elværk og de udgående linjer, er gået tabt under branden.
Læs også "Person sigtet efter tirsdagens brand"
Se flere billeder fra branden i Ilulissat
Læs også "Politiet: Derfor brænder elværket"
For at sikre forsyningen bedst muligt har Nukissiorfiit indsat døgnbemanding, der nøje overvåger udvikling og er klar til at gribe ind i tilfælde af yderligere strømsvigt.
Der er i øjeblikket nødgeneratorer på vej fra henholdsvis Nuuk og Aasiaat. De forventes at være fremme i næste uge.