Nu bliver vi bedre på grønlandsk

Med ansættelse af journalist Noah Mølgaard ønsker Sermitsiaq.AG’s netredaktion at forbedre den grønlandsksprogede del af hjemmesiden

Med ansættelsen af Noah Mølgaard som journalist på Sermitsiaq.AG’s netredaktion ønsker vi at forbedre den grønlandsksprogede del af hjemmesiden. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Efter en afstikker til KNR’s netredaktion er 46-årige Noah Mølgaard tilbage i Mediehuset Sermitsiaq.AG.

Hans primære opgave bliver at levere artikler om stort og småt til denne hjemmeside, hvor han blandt andet skal tage sig af sporten.

Med ansættelsen af den rutinerede journalist styrker vi den grønlandsksprogede del af hjemmesiden, ligesom vi har flere ændringer på vej.

Noah Mølgaard er født i Ilulissat og uddannet journalist i 1991. I 2007 blev han diplomuddannet i netjournalistik i Aarhus.

Noah er sportsinteresseret og fritidsmusiker hos Kalak Jazz, når lejligheden byder sig.

Fra 1997 til 2010 arbejdede han på Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS