Norge tester lagring af CO2 på Svalbard
CO2-boringer uden for Longyearbyen på Svalbard sidste efterår tegnede lovende. En ny test skal nu give svar på mulighederne for at lagre CO2 under permafrosten.

Ved den tidligere Nordlysstation i Adventdalen uden for Longyearbyen har universitetet på Svalbard langt hen ad vejen fået bekræftet, at den porøse sandsten er velegnet til at lagre CO2.
De sidste to år har geologer boret fire borehuller i jagten på et reservoir, der vil være i stand til at lagre CO2 i mindst 10.000 år. Nu er CO2-projektet på Svalbard parat til at gå ind i anden fase. Det drejer sig om at undersøge, om det lovende reservoir er i stand til at holde på CO2'en, skriver Ritzau.
Årsagen til, at der skal pumpes vand ned i det kommende CO2-reservoir, er, at tryk og varme nede i undergrunden betyder, at CO2 overgår til flydende form. Det sker allerede ved 500-600 meter. Boringen, der fører ned til reservoiret, er 970 meter dyb.
Der blev gennemført et positivt forsøg på at pumpe vand ind i reservoiret, da brønden var færdigboret sidste efterår. Men vandpumpen, som var lånt fra det lokale mineselskab, havde ikke tilstrækkelig effekt. I august kommer en kraftig vandpumpe af samme type, som anvendes i Nordsøen.
På det tidspunkt vil enorme vandmængder blive pumpet ned i reservoiret, forklarer projektleder Snorre Olaussen, der er professor i Arktisk Petroleumsgeologi.
Vand og flydende CO2 har samme tæthed, men optræder forskelligt i reservoiret.
- De er ikke er lige tyktflydende. Men tommelfingerreglen er, at det er vanskeligere at pumpe vand end CO2 ned i et reservoir. Hvis det lykkes os at få pumpet rigtig meget vand ind i reservoiret, så er vi optimistiske med hensyn til lagringen af CO2, siger Olaussen.
Det porøse sandstensreservoir ligger under et skiferlag, som skal holde på den flydende drivhusgas. Skiferen er af den samme art, som danner "tag" over Goliath- og Snøhvit-feltet i Barentshavet. Oven over skiferen ligger et mere end 100-meter tykt lag af permafrost, der vil fungere som et ekstra låg på den lagrede kuldioxid.
Baggrunden for, at Adventdalen er stedet for det første norske fuldskalaforsøg med lagring af CO2 på land, er den vision, som Universitetscentret på Svalbard (Unis) lancerede i 2006.
- Hovedidéen er at fange og føre CO2'en fra kulkraftværket tilbage i jorden. På den måde vil Longyearbyen blive det første CO2-neutrale samfund i Norge, siger Snorre Olaussen.
Energiværket i Longyearbyen er Norges eneste kulkraftværk, der fyres op med lokalt produceret brændsel fra selskabet Store Norskes kulminer. Endnu er en metode til at indfange CO2 fra kulafbrændingen ikke udviklet. Der bliver tredje trin i Longyearbyens CO2-projekt.