Nordiske børneombudsmænd diskuterer bedre skoleliv

Børnetalsmandsinstitutionen MIO har netop afsluttet et møde med nordiske børneombudsmand, hvor i alt otte lande deltog.

Børneombudsmændene, herunder børnetalsmanden, arbejder alle ud fra princippet om at samfundet skal sikre barnets tarv, og at landet er forpligtet til at vedtage særlige regler der beskytter børn og unge.

- I forhold til Grønland, er de nordiske lande generelt langt fremme med at sikre barnets rettigheder. Nogle af landene har vedtaget Børnekonventionen som lovgivning, børnenes fysiske og psykiske helbred bliver kortlagt, man laver konsekvensanalyse af børns rettigheder og har flere ressourcer i arbejde, siger børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse efter et årlige møde.

- Men vi har også fælles problemer. Som for eksempel, at det kan være svært at fastholde politikernes fokus på børneområdet, manglende tværfagligt samarbejde og stigende antal børn og unge med mentale helbredsproblemer, siger hun.

Forskellige indsatser

De nordiske lande er på forskellige niveau hvad angår efterlevelsen af FN’s Børnekonvention. Det samme gælder, når det drejer sig om indsatser omkring børns helbred på skolerne. Det konkluderer Børnetalsmanden efter de nordiske børneombudsmænds årlige møde, hvor temaet var ”Børns mentale helbred på skolerne”.

Børnetalsmanden understreger, at børns mentale sundhed er vigtigt for deres læring i skolerne. Derfor mener børnetalsmanden, at der skal være flere indsatser og større fokus på børns mentale sundhed.

- Derfor er det utroligt vigtigt, at vi begynder at se på børns mentale helbred i folkeskolen. Og at der bør og skal være henvendelsessteder til de børn, som har brug for det. Det er ikke nok med en socialrådgiver, siger Aviâja Egede Lynge.