sociale medier
Nøgen-trend: Kvinder smider make-up'en
En ny trend får flere og flere kvinder til at optræde med nøgne ansigter på Facebook og Instagram
Den begyndte med skuespilleren Jennifer Aniston og fortsatte hos danske kendisser som Andrea Elisabeth Rudolph og Christine Schaumburg-Müller.
Trenden med at lægge ’nøgne’ selfier ud af sig selv på sociale medier - altså fotos, hvor man poserer uden make-up.
De danske kendte har brugt hashtagget #mitsandejegudenfilter, og i løbet af det seneste halve år har det spredt sig blandt almindelige danske kvinder på Instagram, Twitter og Facebook.
Det skriver dr.dk.
Mandag uden make-up
Nu har hashtagget så fået sig en dansk udgave. #makeupfrimandag er sat i verden af varemærket Dove som en del af en kampagne, der går ud på, at kvinder hver mandag i maj skal gå uden make-up og lægge billeder ud af deres naturlige ansigt.
For hvert make-up-frit selfie donerer Dove fem kroner til velgørenhedsorganisationen Global Dignity. Budskabet fra virksomheden er, at kvinder skal stå ved deres naturlige skønhed, så deres selvværd kan blive højere, skriver dr.dk.
Sermitsiaq.AG har ikke kendskab til, om trenden med at vise sig på sociale medier uden brug af make-up er kommet til Grønland, ligesom trenden med at hoppe i vandet, optage det og poste seancen på sociale medier er blevet voldsomt populært herhjemme i løbet af den seneste uge.
Læs: Læge: Kold dukkert er ikke farlig
Læs: Politiet advarer kraftigt imod Facebook-trend
Se vdeo: Nick Nielsen og Grønland hopper - også - i vandet