Annonce
Nødsignal var en fejl
Nødsignal der udløste en SAR-operation onsdag var aktiveret ved en fejl. Ingen mennesker er kommet til skade.
Ingen mennesker er kommet til skade eller forsvundet i forbindelse med nødsignalet der onsdag uløste en SAR-operation med både politifartøj og en af forsvarets helikoptere.
Annonce
- Det var et nødsignal, som blev aktiveret ved en fejl. Fartøjets ejer er kontaktet og underrettet om at slukke nødsignalet, lyder beskeden fra politiet.
Grønlands Politi modtog onsdag aften et nødsignal men fandt ingen nødstedte under eftersøgningen. Torsdag morgen havde politiet fortsat ikke fået nogen meldinger om savnede personer, så politiet forsøgte at finde frem til ejermanden til det udstyr, hvorfra nødsignalet blev sendt.
Det lykkedes altså torsdag eftermiddag.