pilluarit
Nina udgiver cd på dansk
Sangeren Nina Kreutzmann Jørgensen arbejder på at udgive musik, hvor hun selv har skrevet teksterne på dansk
Vi kender sangeren Nina Kreutzmann Jørgensen for sine sange, som er skrevet på grønlandsk.
Annonce
Og om ikke så længe kan vi også nyde hendes smukke sange på dansk.
Nyheden leverede hun selv i forbindelse med weekendens Vestnordiske Dage i kulturhuset Katuaq i Nuuk.
- Det var, som om et helt univers åbnede sig for mig, da jeg begyndte at skrive på dansk, fortalte Nina fra scenen i Katuaq, mens hun modtog hyldest fra en næsten fyldt Hans Lynge Salen.
Koncerten fredag den 13. september var Nina Kreutzmann Jørgensens debutaften, hvor hun første gang i sit liv spillede rytmeguitar med band og sang sine egne sange på dansk, som er hendes modersmål.