Nikku-støttedemonstration splitter folk
Der er delte meninger blandt Sermitsiaq.AG’s læsere om, hvorvidt fredagens demonstration til fordel for Nikku Olsen er et godt initiativ
Partii Inuit-formand Nikku Olsen fortsætter med at trække overskrifter, som deler befolkningen.
Tirsdag kom det frem, at en gruppe unge fra politikerens hjemby Qeqertarsuaq nu på fredag holder en demonstration til fordel for ham.
En demonstration, som har fået Sermitsiaq.AG’s læsere til tasterne, som det fremgår af "Demonstration til fordel for Nikku" med p.t. over 50 kommentarer.
Nauja Lynge-Krog skriver for eksempel:
- Undskyld, ja jeg spørger bare, men hvordan kan man støtte op om sådan noget?? Synes også, det er et forkert signal at sende ud til folket.
En anden kommentar er skrevet Finn Jensen:
- Det lyder ’charmerende’, at nogle vil lave en støttedemonstration for voldsforbryder! Hvorfor skulle den kvinde også stå lige der, hvor han slog...ja, ned med hende...bhuu!!! Ps. Gad vide om det er tilladt at skrive dette på dansk?
Læs "Nikku tæt på vigtig beslutning"
Læs "Formand: Derfor er Nikku uvalgbar"
Lad retsvæsenet dømme
Roland R. Thomsen ser anderledes på støttedemonstrationen:
- Lad retsvæsenet i Grønland dømme, om der skal dømmes og ikke menigmand. Der straffes, hvis der skal straffes, og straffen skal ikke være som her... (i kommentarfeltet på hjemmesiden, red.).
Ole Martinsen:
- Folk, der har begået fejl, kan ikke bebrejdes for evigt. Der er andre medlemmer i Inatsisartut, der har begået fejl.
Marianne Andreassen:
- Godt gået. Vi støtter jer herfra.
Alma Berthelsen giver sin støtte til demonstrationen og Nikku Olsen ved at skrive ’Torrak’.
Demonstrationen foregår nu på fredag klokken 16.30 i Qeqertarsuaqs midby ved ’Trekanten’.
I forbindelse med demonstrationen bliver der lavet en underskriftsindsamling, som arrangørerne med blandt andre Simigaq Grønvold Andersen i spidsen afleverer til formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, Siumut, skriver knr.gl.