Niels Thomsen: Slut med at forgylde eks-politikere
Skal forhenværende folkevalgte kunne modtage et eftervederlag, når de samtidig tjener penge i et nyt job? Selvfølgelig ikke, lyder det fra Niels Thomsen.
I dag kan et medlem af Naalakkersuisut tage sin gode anorak og gå direkte over i et velbetalt, civilt job og samtidig opnå et eftervederlag på – i bedste fald – over 900.000 kroner.
Men det skal være slut i fremtiden. I hvert fald hvis det står til Demokraternes formand Niels Thomsen, skriver AG.
Han ønsker, at eftervederlaget kun fungerer som et sikkerhedsnet – eller en slags arbejdsløshedsunderstøttelse – for de politikere, som ikke har et nyt job på hånden, når de forlader Naalakkersuisut eller Inatsisartut.
Formålsløst at forgylde tidligere politikere
For de andre – dem, der straks får en ny stilling – skal indtægterne modregnes krone-for-krone i eftervederlaget.
- Vi skal ikke helt formålsløst forgylde dem, som i forvejen har sit på det tørre. Redningsveste uddeler man til dem, der må forlade et skib på åbent vand; ikke til dem, der fra skibet går i land, bemærker Niels Thomsen.
Læs hele artiklen i avisen AG, der udkommer i morgen, onsdag. Men allerede nu kan du købe avisen her: