NGO: Dybt problematisk at underretningspligt ikke gælder

Organisationen Tuba ønsker, at underretningspligt om udsatte børn og unge skal gælde på tværs af rigsdelene.

Landslederen i Tuba understreger, at det ikke kun handler om at kunne give underretninger om mistrivsel til Grønland, men at det også kan være fra Grønland til Danmark eller fra Færøerne til Danmark.
Offentliggjort

Det skal være muligt for organisationer at underrette om bekymringer for mistrivsel hos børn på tværs af de tre rigsdele.

Det mener organisationen Tuba, der behandler unge, som er vokset op i hjem med alkoholmisbrug.

- I Tuba har vi over 3.000 unge i behandling om året i Danmark. Nogle af de unge kommer fra Færøerne og Grønland og er i Danmark for eksempelvis at studere.

- Teoretisk kunne de fortælle om mindre børn, der var hjemme i Grønland, og som de er bekymrede for, fordi far eller mor drikker, fortæller Henrik Appel, landsleder i Tuba.

- Det er principielt

Som loven er i dag, kan Tuba ikke give den information videre til myndighederne i Grønland, fordi den såkaldte underretningspligt ikke gælder på tværs af rigsdelene.

- Det er principielt, og vi mener, det er dybt problematisk, siger Henrik Appel.

Han understreger, at det ikke kun handler om at kunne give underretninger om mistrivsel til Grønland, men at det også kan være fra Grønland til Danmark eller fra Færøerne til Danmark.

Tuba har de seneste år ikke haft brug for at lave indberetninger til Grønland, men da organisationen mener, at sagen er principiel, har den haft advokat Jonas Christoffersen til at undersøge sagen. Til DR's radioprogram Detektor siger advokaten, at der efter hans opfattelse er tale om 'et klart hul i loven'.

- Det triste er, at man bliver i tvivl om, hvorvidt der skal underrettes. Jeg synes, at Danmark og Grønland skal få løst problemet hurtigt, siger Jonas Christoffersen til Sermitsiaq.AG.

Anmeldt som grænsehindring

Detektor har også talt med naalakkersuisoq for børn, unge og familier Paneeraq Olsen (N). Hun siger til programmet, at hun er klar til at lave ændringer i lovgivningen:

- Ved et hvert hul i lovgivningen skal vi sætte os sammen og finde en løsning, så man kan underrette om, at et barn mistrives, uanset hvor barnet er henne i rigsfællesskabet, siger hun.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) oplyser til Sermitsiaq.AG, at hun har anmeldt problemet til den danske regering som en grænsehindring:

- Det er i forvejen svært at sikre, at der er et flow af information imellem Grønland og Danmark. Her må lovgivning ikke stå i vejen for hensynet til barnets tarv, siger Aaja Chemnits Larsen.

Powered by Labrador CMS