Qaqortoq

Nedrivning af brandramt blok kan ske tidligere

Boligblokken i Qaqortoq, der kort tid før jul blev ramt af brand, kan blive revet ned før tid

Qaqortoq,
Departementet for Boliger er i gang med en undersøgelse vedrørende boligblokken Blok J i Qaqortoq, der kort før jul blev ramt af brand
Offentliggjort

Departementet for Boliger er i gang med en undersøgelse vedrørende boligblokken Blok J i Qaqortoq, der kort før jul blev ramt af brand.

- Departementet er i gang med at vurdere konsekvenserne af skaden i samarbejde med INI, samt afklare hvilke tiltag der skal tages for at sikre nedrivningen sker så hurtigt som muligt, så boligblokken ikke henstår som en sikkerhedsrisiko, skriver selvstyret i en pressemeddelelse.

Tidligere har der været planer om nedrivning inden for fem til ti år.

Læs: Stor støtte til evakuerede familier

Erstatningsboliger

Blok J har i alt 32 lejligheder, hvoraf kun 16 var beboede da branden opståede lige inden jul. Der er syv lejere, der blev direkte påvirket af branden, og måtte indkvarteres i midlertidige boliger omgående, og det oplyses, at INI inden for kort tid vil kunne sikre erstatningsboliger for de berørte husstande.

Det oplyses samtidigt, at der foretaget gennemgang af bygninger i byen, der er anbefalet til nedrivning i Selvstyrets sektorplan for Qaqortoq, med henblik på eventuel ajourføring af Sektorplanen, således at bygningerne fremadrettet indgår i Selvstyrets plan for levetidsforlængelse af bygninger og dermed renoveres.

- Denne ajourføring vil kræve istandsættelse af en række boliger (primært tale om Centerbebyggelsen), hvor der forventes tæt samarbejde med INI om udførelse af de opgaver, med forventning om istandsættelse kan opstartes allerede i begyndelsen af 2018, lyder det fra selvstyret.

Ingen kom til skade i forbindelse med branden af boligblokken Blok J.

Læs: Brand i boligblok i Qaqortoq

Powered by Labrador CMS