Naturinstituttet opdager ny fiskefamilie

Forskerne ombord på Grønlands Naturinstituts skib måbede noget, da en højrød dybhavsål, som de aldrig havde set før, pludselig dukkede op i nettet på en fisketur ud for Grønlands sydøstkyst i 2013. Det skriver Videnskab.dk.

- Jeg kunne ikke tro det, da jeg så ålen i nettet, siger ph.d. og marinbiolog ved Grønlands Naturinstitut Jan Yde Poulsen, som befandt sig på båden, da gæsten fra dybhavet blev trukket op.

Fuldstændig unik

- Den her ål var fuldstændig unik. Den var knaldrød, men da vi tog den ud af nettet og lagde den i en spand, løb det røde pigment ud af den, så vandet blev farvet.

Via DNA-analyser kan Jan Yde Poulsen og resten af forskerteamet afsløre, at ålen ikke er i familie med nogle andre kendte dybhavsål.

Ålen repræsenterer en helt ny familie, der har fået navnet den pelagiske røde sneppeål på dansk, og derved stiger antallet af kendte ålefamilier fra 19 til 20. Før kendte man kun fire ålefamilier fra dybhavet, men nu er det steget til fem. Resultatet er lige udgivet i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

Selvom der kun er fundet i alt seks eksemplarer af ål fra familien pelagisk rød sneppeål, er der ifølge Tom Fenchel, der er professor emeritus i marinbiologi ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, ingen tvivl om, at det er en ny ålefamilie, man har opdaget:

- Den nye ål adskiller sig så meget fra andre familier i sit udseende og DNA, at der ikke er nogen tvivl, siger han, efter at have læst den videnskabelige artikel.

Især ålens kulør vækker opmærksomhed:

- Ålens knaldrøde farve gør den unik. Det er den eneste ålefiskeart ud af de 800 kendte, der har den dybe røde farve, så på den måde adskiller den sig meget fra sine artsfæller, siger Jan Yde Poulsen til Videnskab.dk

Blå er en ulempe

Der er som sådan ikke noget mærkeligt i, at dybhavsfisk, der lever mere end 1.000 meter under havets overflade, er røde. Der er nemlig forskel på, hvor langt forskellige farver når ned. Rødt lys bliver hurtigt opslugt af dybt vand, hvilket får røde fisk til at se grå eller sorte ud. På den måde kan de potentielt undgå at blive byttedyr.

Hvis dybhavsfisk var lyseblå, ville det være en ulempe, fordi blå er en farve, man kan se dybt nede i vandet.

Men det forklarer ikke, hvorfor de resterende fire kendte dybhavsålefamilier så ikke også er røde, hvis det forhindrer dem i at blive spist.

Hvorfor det kun er den pelagiske røde sneppeål, der er rød, forbliver en gåde.

Efter den blev fundet som blind passager på dækket af Grønlands Naturinstituts forskningsskib i 2013, tog Jan Yde Poulsen den første DNA-prøve af fisken.

DNA-forskellen

Prøven viste, at ålen DNA-mæssigt var mere end 20 procent forskellig fra andre kendte ålefisk, og det er meget sjældent, at man finder hvirveldyr, der varierer så meget i deres DNA i forhold til deres formodede slægtninge.

Den pelagiske røde sneppeål er tidligere observeret, men før det nye studie, vidste man ikke, at ålene tilhørte en helt ny familie. Ålen formodes at leve nede på ekstreme dybder, over 1.500 meter nede, hvor intet lys fra solen slipper ned.