Naturinstituttet har succes med at hive penge indenbord
Naturinstituttet er blevet dygtigere til at kradse penge hjem fra eksterne kasser i ind- og udland til nye forskningsopgaver.
Fra 2013 og frem til 2017 formåede Naturinstituttet at fordoble bevillingen til den eksterne konto. I 2017 fik Naturinstituttet således 72,4 millioner kroner, hvilket dækker over mere end 100 bevillinger.
De eksterne midler vægter dermed højere, end politikernes bevilling over finansloven, som i år udgør 64,3 millioner kroner.
Erik Jensen-svar
Beløbene fremgår af et paragraf 37 svar, som Naalakkersuisoq for Forskning Erik Jensen har forfattet, og han oplyser, at det typisk er
ministerier, styrelser, forskningsråd, Nordisk Ministerråd, EU etc., som er blandt de eksterne bidragydere.
Erik Jensen oplyser, at formålet med de eksterne bevillinger kan opdeles i fire kategorier:
1. Forskningsbevillinger med formål at afdække specifikke forskningsspørgsmål stillet af Pinngortitaleriffik.
2. Moniteringsbevillinger med formål at overvåge dyrebestande, klima og økosystemer i Grønland, hvor finanslovsbevillingen ikke rækker.
3. Lønbevillinger med formål at opbygge videnskabelig kompetence i Grønland.
4. Infrastrukturbevillinger med formål at opbygge forskningsinfrastruktur i form af bygninger, feltstationer, fartøjer og videnskabeligt udstyr.
Private donationer
De private donationer er i den forbindelse givet som følger:
- Aage V. Jensens Fonde: Bygninger, feltstationer og udstyr.
- Oak Foundation/Villum Fonden: Opbygning af kompetence i nyoprettet afdeling for miljø og råstoffer.
- Carlsbergfondet: Fødeoptagelse hos havpattedyr.
- Royal Greenland: Undersøgelse af bestandsstruktur af stenbider.
- Sustainable Fisheries Greenland: Bidrag til undersøgelse af bunddyr i fiskeriområder.