Nathanielsen om Økonomisk Råds Rapport: Godt med fokus på problemerne

- Det er godt, at Økonomisk Råd er vedholdende med at sætte spot på de her ting og påpege, at de ikke er løst endnu, selvom det ikke er nye problemstillinger.

Sådan siger naalakkersuisoq for finanser og ligestilling, Naaja Nathanielsen (IA), til Sermitsiaq.AG om Økonomisk Råds Rapport for 2022. Hun kigger specielt på tre ting i rapporten.

Forskellen på adgang til uddannelse i by og bygd, arbejdsudbud samt lønudviklingen set i lyset af inflation og mangel på arbejdskraft.

Vækst betyder mere mangel på arbejdskraft

Naaja Nathanielsen påpeger, at udfordringen med manglende arbejdskraft kun bliver større de kommende år.

- Det er en knibe, vi skal håndtere nu, hvis vi drømmer om at vækste indenfor de forskellige områder.

For at få de unge med i arbejdsstyrken skal der bruges penge på at gøre dem jobparate, mener Naaja Nathanielsen.

- Der skal flere ressourcer i ungdomspsykiatrien. Det er simpelthen sund økonomi at give ungdommen bedre muligheder og sørge for en tidlig indsats.

Derudover skal der være en klar integrationspolitik i forhold til den nødvendige udefrakommende arbejdskraft.

- Det kan skabe konflikter, hvis ikke vi fra politisk hold har fokus på integrationspolitik og boligforhold. Nogle af de tilrejsende medarbejdere får højere lønninger, fordi de har bedre uddannelser og for at tiltrække dem. Det kan skabe spændinger i samfundet.

Lønspiral truer

Og netop lønnen kan blive en anden udfordring mener naalakkersuisoq. I henhold til den såkaldt ”danske model” findes der en vis konsensus om, at den offentlige sektor ikke må være lønførende. Men det kan blive et problem, når lønnen er en del af rekrutteringspakken, og når lønnen presses op kan det påvirke inflationen yderligere, påpeger Naaja Nathanielsen.

- Jeg ser frem til at høre erhvervslivets udmelding, om den del af udfordringerne.

Den sidste ting der springer i øjnene hos Naaja Nathanielsen er Økonomisk Råds meget klare besked om at Folkeskolen ikke kan skæres over en kam i hele landet.

Landets 77 folkeskoler er spredt ud over kysten og forvaltes af fem forskellige kommuner. Skolerne er fordelt med 24 skoler i byerne og 53 skoler i bygderne, hvor der er ulige forudsætninger for at skabe gode rammer for en folkeskole, står der i rapporten.

Det bliver de unges problem

Det påpeges, at der er store forskelle i andelen af uddannede lærere, bygninger og midler i en folkeskole i Nuuk sammenlignet med for eksempel en folkeskole i Upernavik eller i en bygd.

- Rapporten beskriver på få sider ret tydeligt, hvad problemerne består af og, hvilke konsekvenser, der er ved det. Det kan vi ikke sidde overhørig.

Forskellen i adgang til uddannelse betyder, at det er de unge, der bliver ejer af problemerne, som de selv skal løse, når de rykker ind til byerne for at komme videre i systemet.

- De har fået en dårligere basal uddannelse end deres jævnaldrende i byerne, men grunden til det er, hvordan samfundet er bygget op. Vi er nødt til at prioritere bedre uddannelse udenfor de store byer for at skabe lige vilkår, også selvom det koster flere penge, slutter Naaja Nathanielsen.