Narsarsuaq: Vi får intet at vide og ingen hører på os
Indbyggerne i Narsarsuaq er fortvivlede over deres fremtidsmuligheder, samtidig undrer de sig over, at ingen politikere lytter til dem eller forklarer deres beslutninger
De bliver lovet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe om Narsarsuaqs fremtid. De bliver lovet en tryghedspakke, hvor myndighederne vil hjælpe med nyt arbejde og nye boliger, daginstitutionspladser med videre. De bliver lovet, at der skal sættes projekter i gang, som kan holde liv i Narsarsuaq og være med til at sikre bygdens fremtid.
Men intet sker. Det skriver avisen Sermitsiaq.
Derfor er de nu ved at give op, og sammen med Kangerlussuaq planlægger de nu en stille demonstration med lys, der skal gennemføres den 12. eller 13. november lige inden tredje behandlingen af lufthavnspakken i Inatsisartut. Stille fordi ingen vil høre på dem, hverken Naalakkersuisut, Inatsisartut, Kommune Kujalleq eller medierne.
Frustration
Frustrationerne var åbenlyse, da beboerne i lufthavnsbygden holdt møde mandag aften 5. november.
Mødet var arrangeret af bygdebestyrelsesmedlem og kommunalbestyrelsesmedlem Naja Lund (IA) og Ingibjörg Gisladottir.
Naja Lund er blevet kontaktet af folk i Kangerlussuaq og Sisimiut, som er interesseret i en stille demonstration.
Der er planer om demonstrationer i: Narsarsuaq, Narsaq, Kangerlussuaq, Sisimiut og Kangaamiut.
Omkring 30 borgere deltog i mødet svarende til 25 procent af bygdens indbyggere.
- Vi føler, at det er lige meget hvad vi siger. Der er ingen, som gider høre på os. Siden 2013 er der blevet holdt en masse møder, der er taget referater og skrevet rapporter og borgerne bliver lovet alt muligt, men der sker ikke noget, lyder det fra en af deltagerne.
Læs hele artiklen i Sermitsiaq. Få adgang til avisen herunder: