Annonce
Narret til Grønland: På glatis i højhælede
Job i Europa – det lød jo meget godt, fortæller filippinskfødte Geraldine Lastein, der ikke anede, hvad hun havde sagt ja til, da hun første gang rejste til Grønland for 11 år siden.
Geraldine Lastein, 40 år, starter med en smuk og velklingende latter sin fortælling om, hvordan hun i april 2007 som 29-årig kom til Nuuk, blev forelsket og bosatte sig i det, hun nu kalder sit hjem, med at sige, at hun blev narret til Grønland.
Annonce
Hun arbejdede dengang på ottende år som sangerinde i et orkester, der turnerede på 4-5 stjernede hoteller i Asien, på det tidspunkt især i Kina. Egentlig var Geraldine bare hjemme på Filippinerne for at nyde en kort og tiltrængt ferie, men hun blev opfordret til at gå til audition hos en pianist, der søgte sangerinder til et job i Europa.
- Europa....det lød jo rigtig godt, og da pianisten havde brug for to sangerinder til jobbet, kontaktede jeg min veninde Michelle, der turnerede i Thailand på det tidspunkt. Hun syntes også, det lød spændende, og selv om vi ikke lige kunne få svar på, hvor i Europa vi skulle hen, kunne vi ikke sige lade være med at sige ja til et eventyr, griner Geraldine, der i sine forestillinger om Europa så noget a la Spanien eller Italien for sig.
Langt om længe fik de at vide, at det drejede sig om Grønland, som de aldrig havde hørt om før.
Totalt chok
- Vi havde spurgt Francis, vores pianist, om det var sommer, der hvor vi skulle hen. Ja, ja, svarede han, så vi var i lette læderjakker, jeans og meget høje hæle. Vi havde slet ikke varmt tøj med. Danmark var køligt, men smukt og meget fredeligt sammenlignet med larmen i Asien. Men det blev et totalt chok for os at lande i Kangerlussuaq. Der stod vi på vores høje tynde hæle og forsøgte tænderklaprende at vakle ned ad trappen fra flyet og over isen til terminalen. Det var et syn for guder!
Læs hele portrætter af Geraldines møde med Grønland i det nye nummer af Arnanut, som hylder mangfoldigheden i vores samfund. Link til magasinet herunder: