Nanortalik: Heldig borger vinder stor gevinst i skrabelod

Skrabeloddet 'Bogstavjagt' gav i den grad gevinst i den sydgrønlandske by.

Offentliggjort

Mandag var en borger i Nanortalik nede og handle i den lokale Brugseni, og besluttede sig for at købe et Quick-skrabelod kaldet Bogstavjagt og skrabede de helt rigtige symboler på loddet.

Det udløste en gevinst på 600.000 kroner, skriver Danske Spil.

- Vi vil gerne sige stort tillykke til den heldige vinder i Grønland, der har vundet det store og flotte beløb, siger administrerende direktør i Danske Lotteri spil, Pernille Wendel Mehl.

Pengene er skattefrie, da Danske Spil har betalt skatten.

Hvis du har spilproblemer kan du kontakte Allorfiks behandlingscenter på telefon 52 53 43 eller på e-mailen allorfik@allorfik.gl

Powered by Labrador CMS