Nanoq.gl er blevet til naalakkersuisut.gl

Selvstyrets hjemmeside har været igennem en re-designproces, hvor sitet blandt andet har fået nyt navn

Nanoq.gl er blevet til naalakkersuisut.gl
Offentliggjort

Måske har du allerede bemærket, at når du går ind på nanoq.gl, så skifter adressen automatisk til naalakkersuisut.gl.

Det sker, fordi selvstyrets hjemmeside har fået en ansigtsløftning – eller snarere en ’body makeover’, fristes man til at skrive.

Behovet for en re-designet hjemmeside blev ekstra tiltrængt, efter at alt borgerrelateret informationer blev flyttet til sullissivik.gl i 2012, samtidig med at det var nødvendigt at opgradere hjemmesiden til den seneste version af den tekniske platform, lyder det fra selvstyret.

Derfor er den nye hjemmeside en regeringshjemmeside, som også understreges af den nye betegnelse – naalakkersuisut.gl.

- Den nye hjemmeside skal derfor med tekst, billeder og lyd fortælle de aktiviteter, Naalakkersuisut og dens administration gennemfører, og gøre disse aktiviteter vedkommende for omverdenen her i Grønland som i udlandet, skriver fungerende departementschef i Formandens Departement, Søren Stach Nielsen.

Domænenavnet nanoq.gl forbliver uændret i forhold til emailadresser.

Powered by Labrador CMS