Naleraq vil opdele kommuner

Naleraq vil have revideret kommunerne og delt dem op i mindre enheder, hvor det giver mening for befolkningen. Og så skal de private spillere have bedre vilkår til at skabe udvikling som kommunerne skal holde sig fra.

Naleraq præsenterede tirsdag deres partiprogrammer for Inatsisartut og kommuner.
Offentliggjort

Før var der 18 så var der fire. Nu er der fem kommuner. Men det kan der blive lavet om på, hvis det står til Naleraq. Partiet vil have taget temperaturen på nærdemokratiet i kommunerne for at finde ud af, hvilke konstellationer der giver borgerne bedst service og mest nærdemokrati for pengene.

Når borgernes ønsker er indhentet, skal prisen for en ny løsning beregnes, og så skal det være op til en folkeafstemning i den enkelte kommune afgøre, om kommunen skal splittes op i flere mindre dele. Ligesom man gjorde det med Qaaasuitsup Kommunia, da den blev delt op i to kommuner i 2018.

Pele Broberg har allerede en plan for Kommuneqarfik Sermersooq, hvor han stiller op. Kommunen skal deles i øst og vest, så beslutningerne i Østgrønland kommer tættere på befolkningen.

Der var ikke opbakning fra Partii Naleraq til ideen om at genskabe de gamle kommuner tilbage i 2018, da Nunatta Qitornai smed forslaget på bordet.

Skal motiveres til at tage ansvar

I Østgrønland oplever Naleraq, at folk demotiveres af, at magten flyttes langt væk.

- Nærdemokrati motiverer folk til at yde en indsats, fordi folk selv skal tage ansvar for deres nærområde i stedet for, at beslutninger tages langt væk, hvor politikerne måske ikke kender de pågældende forhold og udfordringer, siger Pele Broberg.

Men det skal give mening at lave om på det, der eksisterer nu, understreger han.

- Det er ikke samme løsning, der virker alle steder. Det er forskellige regioner og forskellige behov. Der er ikke noget ”one size fits all”.

Det er ikke en plan om at gå tilbage til de gamle kommuner, der er på tegnebrættet, men det er ikke godt nok, som det er nu, mener partiet.

- Desuden var ideen med at lave færre kommuner oprindeligt at spare penge, og det er ikke sket, påpeger Pele Broberg.

Flere private aktører og mindre selskabsskat

Et andet sted, der skal findes penge er, at lade private tage over, hvor de kan levere billigere og bedre service end kommunerne selv.

- Det vil vi gøre ved at lette lovgivningen, så det bliver nemmere at starte og drive virksomhed, og så vil vi have selskabsskatten ned på 15. procent, siger Pele Broberg.

I øvrigt mener partiet ikke, at kommunerne skal bruge penge på at udvikle samfundet, men på at servicere borgerne.

De femten procent er ikke nyt. Det forslag satte partiet i søen tilbage i 2018. Ideen er, at al selskabsskat fremover skal gå direkte til Selvstyret, så man undgår administrationen med at omfordele mellem kommunerne. Lige nu er fordelingen 2/3 til kommunerne og 1/3 til Selvstyret.

Ønsker bredt funderet skattereform

Selskabsskatteprocenten har siden 2020 ligget på 25 % for både grønlandske og ikke-hjemmehørende udenlandske selskaber. I tillæg til den proportionale selskabsskatteprocent opkræves der yderligere 6 % af den selskabsskat, der skal betales.

Den effektive selskabsskatteprocent bliver således 26,5 procent. Indtil 2020 var selskabsskatten på 30 procent.

Sænkning af selskabsskatten skal ifølge Pele Broberg finansieres ved hjælp en samlet skattereform, men han erkender at det vil kræve et bredt flertal i Inatsisartut, derfor har partiet heller ingen ufravigelige krav til en reform.

Powered by Labrador CMS