Najaaraq Ittuk stødt på skær

Passagerskibet stødte onsdag på et mindre skær vest for Kitsissuarsuit på sin vej til Aasiaat fra Qeqertarsuaq, skriver knr.gl.

Najaaraq Ittuk fik ingen skrammer ved nærkontakten med skæret.
Offentliggjort

De ca. 20 passagerer ombord undrer sig over at mandskabet hverken beroligede dem eller kom med en forklaring på hvad der var sket.

- Selvom det var et mindre skær var det meget utrygt at der ikke var noget sikkerhedsberedskab. Der kom ikke en eneste fra mandskabet og forklarede hvad der var sket, fortæller en passager.

Direktør for Diskoline, Ole Dorph, siger at episoden er meldt til Søfartsstyrelsen, og at skibet blev undersøgt af dykkere ved ankomsten til Aasiaat.

Her gav Søfartsstyrelsen Najaaraq Ittuk lov til at sejle videre, da man ikke fandt skader på skroget.

Powered by Labrador CMS