Politisk krise på Færøerne

Næser udskydes til Olajåbningen

Lagtingets præsidium anbefaler, at lagmand Kaj Leo Holm Johannesen og forhenværende indenrigsminister Kári P. Højgaard får en påtale i forbindelse med tunnelsagen for at have brudt landsstyremandsansvarsloven

Lagtinget, Tórshavn, Færøerne
Lagtingets påtale af lagmanden og den forhenværende indenrigsminister udskydes til Lagtinget samles, siger formanden Jógvan á Lakjuni
Offentliggjort

Når lagtinget træder sammen den 29. juli, vil formandskabet i lagtinget fremsætte et beslutningsforslag, som indholder en påtale til Kaj Leo Holm Johannesen og Kári P. Højgaard for deres roller i sagen om en undersøisk tunnel mellem de to største øer på Færøerne.

– Påtalen handler om den juridiske del. Jeg vil ikke indkalde Lagtinget i utide. Sagen kan vente til Lagtinget samles, siger lagtingsformand Jógvan á Lakjuni til Kringvarp Føroya.

Læs mere om sagens politiske konsekvenser her.

Lagmanden talte usandt
Hans Gammeltoft-Hansen har undersøgt, om lagmanden og den forenværende minister handlede imod loven i forbindelse med, at landsstyret ville lave en aftale med Copenhagen Infrastructers Partners om at bygge tunnellen.

Kaj Leo Holm Johannesen og Kári P. Højgaard blev frifundet på en række punkter, men undersøgelseslederen mente, at Kaj Leo Holm Johannesen bevidst havde bragt urigtige oplysninger for Lagtinget i forbindelse med hans egen rolle i erstatningsaftale med CIP.
Aftalen betød, at CIP skulle have en million kroner i erstatning, hvis loven om at lade CIP bygge tunnelen ikke blev vedtaget i Lagtinget. Hvilken den heller ikke blev.

Hans Gammeltoft-Hansen mener også, at Kári P. Højgaard har forbrudt sig groft uagsomt imod ansvarsloven, fordi han tilbageholdt oplysninger om, hvilken prisvurdering Landsverk(vejdirektionen) havde af byggeriet.

De første næser i færøsk politik
Hans Gammeltoft-Hansen konkluderer, at sagen ikke er alvorlig nok til rejse rigsretssag eller en straffesag imod lagmanden eller den forhenværende minister.
Han anbefalede derfor, at de får en påtale af Lagtinget.

En påtale - eller en næse - er der ikke tradition for i Lagtingets arbejde. Derfor har formandskabet for Lagtinget brugt en del tid at diskutere sagen, og de er kommet frem til at følge undersøgelseslederens anbefalinger.

Opposition vil indkalde Lagtinget
Socialdemokraterne, Republikanerne og Framsókn vil have Lagtinget til at behandle forslaget med det samme.

Lagtingsformanden vil dog ikke indkalde tinget i utide, men det kan 14 lagtingsmedlemmer gøre.

De tre partier tæller 12 medlemmer blandt lagtingets i alt 31 medlemmer. De tre partier har 10. juli haft et møde, og de har henvendt sig til partierne i koalitionen i stedet for til enkelte medlemmer.

– Vi mener, at den bedste måde er at sende vores henvendelse til alle partierne, fordi dette er en sag mellem lagmanden og hele Lagtinget, siger Høgni Hoydal (Republikanerne) til nyhedsportalen in.fo.

Powered by Labrador CMS